Ildsjæl med forskningsbaggrund i byøkologi viser vejen til bæredygtige, grønne byer
28-05-2009
- Begrebet bæredygtighed spreder sig som en steppebrand i stort set alle ender og kanter af samfundet. I byggeriet har især arkitekterne kastet sig over den kolossale udfordring det er på én gang at skabe funktionelle og komfortable bo- og arbejdsforhold og samtidig fastholde bæredygtighedsprincipperne.
Bæredygtighedsbegrebet er stort og kompliceret og knap nok defineret ud i alle hjørner. Men det arbejdes der på, skriver magasinet BYGGERI.
- Bæredygtighedsbegrebet kan stadig godt have et anstrøg af ”religion” og smag af dogme-økologi og biodynamiske principper. Det er da også en sandhed, at begrebet den dag i dag især bæres frem af ildsjæle. Men til forskel fra tidligere, så tager bæredygtighedsbegrebet udgangspunkt i bl.a. forskning, lovgivning og politiske visioner.
Og det betyder, alt andet lige, at bæredygtighed har manifesteret sig som en anerkendt teknisk disciplin i bygge-sammenhænge, skriver magasinet BYGGERI i en artikel med en af de markante ildsjæle, når det gælder bæredygtighed; Ulrik Reeh, direktør i firmaet Veg Tech med base i Hellerup – et firma, som bogstavelig talt er groet frem og har vokset sig stærkt i takt med den stigende fokus på miljøet.
”fortsættes…”
Hos Veg Tech handler det bl.a. om begrønning – et ord som endnu ikke har fundet vej til de officielle danske ordbøger, men som til gengæld bruges flittigt blandt arkitekter o.a. med tilknytning til bæredygtighedsbegrebet i byggebranchen.
Det handler om vegetationstekniske løsninger, og der fokuseres bl.a. på vegetation på og nær bygninger, dvs. tage, facader, terrasser og gårdhaver samt på vegetation på jord og ved vand.
For mange arkitekter er de grønne tagløsninger nemlig en god mulighed for bl.a. at skabe liv og variation. Tagvegetationen skifter farver og udtryk alt efter årstid og vejrforhold og giver arkitekten et nyt værktøj til at sætte præg på bygningerne.
For Ulrik Reeh er vegetationsteknik ikke løsningen på alle verdens problemer. På den anden side er han overbevist om, at man ikke kan tale om bæredygtige byer og byøkologi uden også at tale om vegetationsteknik.
- Begrønning er på dagsordenen over det meste af verden som et vigtigt element i den generelle bæredygtighedsdebat.
Miljøet er i fokus mere end nogensinde og det er glædeligt, at de offentlige instansers indsats på området i stigende grad bevæger sig fra miljø-kontrol og løftede pegefingre til konstruktive tiltag, som bidrager til at forbedre miljøet, siger Ulrik Reeh og tilføjer, at den ændrede fokus fra kontrol til aktiv handling effektivt har medvirket til at gøde udviklingen af det bæredygtige byggeri og den bæredygtige by.
kt@odsgard.dk
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Læs marts 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner