UgensErhverv.dk

Murværkspris til teglværksejer

Teglværksejer Christian A. Petersen har fået overrakt ”Murværkspris 2009”.

27-05-2009

”Christian A. Petersen har gennem de senere år har promoveret murværket i markedsføringen af Petersen Tegls omfattende produktsortiment på sin effektive og stærkt personlige facon. ”

Sådan begrunder juryen bag Murværksprisen 2009 sin indstilling af teglværksejer Christian A. Petersen.

Murværkspris 2009 er murerfagets hæderspris indstiftet af MURO - Murerfagets Oplysningsråd. Prisen gives til en person eller et bygningsværk, der har virket særligt fremmende for og har sat fokus på det murede byggeri.

Juryen, der består af MUROS bestyrelse (Bo Michelsen og Karsten Lange fra Dansk Byggeris murersektion, Jacob Scavenius og Leif Ruhe fra 3F samt Jens Piper og Karsten Knudsen fra Kalk og Teglværksforeningen af 1893), pointerer, at Christian A. Petersens nære samarbejde med mange også internationalt anerkendte arkitekter har ført til en række udviklingstiltag, der har været medvirkende årsag til at fastholde indtrykket af, at murerfaget både kan og vil imødekomme fremtidens krav om stadig udvikling.

Synliggørelsen og udviklingen af produkterne fra Petersen Tegl har også medvirket til at profilere mursten og murværk i bygningskunsten.

Hele murerfaget repræsenteret ved murersvende, muremestre og materialeproducenter har gennem årene således kunnet glæde sig over Christian A. Petersens konstante insisteren på, at mennesket nu har det bedst, når det er omgivet af mursten, fremhæver juryen.

Med Murværksprisen 2009 følger et diplom og en check på kr. 20.000,-

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner