UgensErhverv.dk

Renoveringspuljen lukker for ansøgninger

Erhvervs- og Byggestyrelsen har modtaget 115.000 ansøgninger, og rammebeløbet på 1,5 mia. kr. nået. Ordningen sætter gang i byggeprojekter for 5 mia. kr.

26-05-2009

Siden Renoveringspuljen åbnede for ansøgninger tirsdag d. 14. april har interessen været stor. Erhvervs- og Byggestyrelsen har modtaget ca. 115.000 ansøgninger om tilskud, og styrelsen vurderer, at de 1,5 mia. kr. i puljen bruges op med de nu indsendte ansøgninger.

- Da puljen åbnede, var interessen for at søge meget stor. Alene den første dag modtog vi ca. 75.000 ansøgninger. I de sidste uger har vi kun modtaget få hundrede ansøgninger dagligt. Det betyder, at langt de fleste, som vil lave boligforbedringer med tilskud, har haft mulighed for at komme i betragtning. Både dem, der søgte elektronisk, og dem, der indsendte en trykt ansøgning, siger direktør Finn Lauritzen, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

- Vi regner med, at alle, der har indsendt en fyldestgørende ansøgning, får tilsagn fra os med udgangen af juni måned. Der er fejl eller manglende oplysninger i ca. 30 pct. af ansøgningerne, og her kontakter vi ansøgeren. Det betyder længere sagsbehandlingstid, men alle hører fra os inden sommerferien, siger Finn Lauritzen.


”fortsættes…”





- Der er sat ekstra ressourcer ind for at få behandlet ansøgningerne hurtigt. Antallet af sagsbehandlere er oppe på 95, og vi har nu behandlet ca. en tredjedel af ansøgningerne. Medarbejderne behandler p.t. over 2.500 sager dagligt – og tempoet stiger stadig, oplyser Finn Lauritzen.

De første byggeprojekter er allerede gennemført. Det betyder, at håndværkerne er begyndt at indsende betalingsanmodninger til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det sker elektronisk på www.boligforbedringer.dk. Anmodningerne behandles straks.

Der gives i gennemsnit 14.000 kr. i tilskud pr. ansøgning. Med de 1,5 mia. kr. i renoveringspuljen kan der sættes gang i nye projekter for mindst 5 mia. kr.

tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner