UgensErhverv.dk

De 1000 vinduers skole

Moderne palævinduer giver liv i ensartet facade på ombygget industriejendom.

27-10-2004

Moderne palævinduer giver liv i ensartet facade på ombygget industriejendom

Af Niels Nielsen

En industribygning med en så massiv og monoton vinduessætning som den tidligere porcelænsfabrik i Valby lever i kraft af vinduernes detaljering. I forbindelse med ombygningen til skole er industri-ejendommens oprindelige trævinduer udskiftet med nye i træ og aluminium.

Konsekvent monotoni
Facaderne på den nye Valby Skole er en opvisning i mulighederne for at indpasse moderne træ-aluvinduer med traditionelt præg til æstetikken i en eksisterende historisk bygning.

De lange facader mod øst og vest karakteriseres af to rækker af helt tætsiddende palævinduer, der gentages i hele bygningens længde.
En sjældent set konsekvent monotoni og gentagelse af ens vindueselementer som følge af bygningens tidligere funktion som effektiv industriejendom.

Monotonien til trods lever facaden i kraft af vinduernes detaljering. Hvert af de to-fags palævinduer er opdelt af en lod- og tværpost i fire felter, som igen er sprosset op i henholdsvis seks eller otte mindre ruder.

De mange opdelinger får facaden til at vibrere. Sollyset glitrer i de små rudeformater, og de hvide sprosser varierer i et væld af gråtoner.

Mange varianter
Ud over at indpasse de nye vinduer æstetisk til den eksisterende bygning, har en af de store opgaver ved vinduesudskiftningen været at tilpasse de moderne vinduestyper til unøjagtighederne i den historiske bygnings hovedkonstruktion. Unøjagtigheder, der betyder at selvom skolens facader umiddelbart ser ud til at bestå af mange helt ens vinduer, så varierer vinduernes størrelser indenfor de samme typer.

Af skolens i alt cirka 300 vinduer fordelt på 15 vinduestyper findes derfor sammenlagt 75 varianter.

- De mange varianter adskiller ikke opgaven fra vores almindelige produktion, fordi vi aldrig producerer i standardmål, men altid leverer individuelle løsninger, fortæller projektkonsulent Carsten Olesen fra vinduesproducenten Velfac, der har stået for den omfattende vinduesleverance i samarbejde med entreprenøren EK Kornerup og arkitekterne fra RIA.

- Opgaven er derfor også løst med vores standardprofiler til træ-aluvinduer med et traditionelt præg; men som noget nyt for denne type vinduer er der udviklet en løsning med motor integreret i lodposten, så vinduets to øverste felter åbner automatisk i tilfælde af brand.




Sollysets skyggespil i palævinduernes mange sprosser skaber liv i den ellers ekstremt monotone vinduessætning i den tidligere porcelænsfabrik. – Foto: Tom Bartho.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster