UgensErhverv.dk

Professionel rådgivning betaler sig

Den erfarne og uafhængige byggekoordinator skaffer overblik og hjælper med at undgå fejl og mangler i byggeprojektet

20-05-2009

De fleste af os lader mekanikeren om at reparere bilen, og vi stoler på, at lægen og ikke buschaufføren eller grønthandleren henne om hjørnet er den rigtige at konsultere, hvis vi føler os sløje. Men et byggeprojekt. Det kan vi da selv finde ud af at styre. Eller kan vi?

- Nej, det kan almindelige mennesker uden fagkundskab ikke, fastslår den uafhængige byggekoordinator Jørgen Thorup, der driver den uafhængige rådgivningsvirksomhed Jysk Byggestyring.

Som professionel byggekoordinator er det Jørgen Thorups opgave at vejlede bygherren til hensigtsmæssige og økonomisk fornuftige løsninger. Ofte begynder opgaven med, at Jørgen Thorup udarbejder et entydigt byggeprogram, hvor der på forhånd er taget stilling til, hvad der skal udføres.

Med byggeprogrammet i hånden slipper bygherren helt for opslidende diskussioner med håndværkerne om, hvad der er ikke lige var med i tilbuddet. Og for ekstra udgifter.

”fortsættes…”

Samfundsmæssigt spildes der store summer på fejl, mangler og misforståelser i byggeriet. Det gælder både, når der renoveres eller bygges nye parcelhuse eller erhvervsbyggeri. Men sådan behøver det ikke at være.

- Mange af problemerne mellem bygherren, de projekterende og de udførende håndværkere kan undgås, hvis der investeres i planlægning af byggeri, før det bliver påbegyndt. Investeringen betaler sig, når bygherren får mulighed for at drøfte sine ideer og bearbejde dem sammen med en uvildig part, der giver modspil på baggrund af faglig indsigt og erfaring fra praksis, så byggeriet kan gennemføres uden hovsa-løsninger og kompromisser, som medfører ekstraudgifter og giver ærgrelser i mange år, siger Jørgen Thorup.

Jørgen Thorup er udlært tømrer, uddannet byggetekniker og havde en lang karriere som projektleder i byggebranchen, før han i 1997 etablerede sig som selvstændig med Jysk Byggestyring. Virksomheden rådgiver både private, virksomheder og offentlige institutioner i byggespørgsmål.

Ifølge Jørgen Thorup er det netop nu, man som privat boligejer skal tage fat på at realisere sine dømme om tilbygning, ombygning og renovering:

- Med finanskrisen er en ny periode begyndt, hvor de gamle eller normale konkurrence-mekanismer vender tilbage. Renten på lån til byggeriet er så lav som aldrig før, og alle forudsætninger for at kunne renovere eller bygge nyt hus til fornuftige priser er positive. Flere pengeinstitutter har tilkendegivet, at de har løsnet grebet, og at de er parate til at yde nye lån på gode vilkår til realistiske byggerier baseret på det reelle behov. Det budskab er nok også det vigtigste at få ud nu, så der kommer gang i hjulene igen, slutter Jørgen Thorup.

tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner