UgensErhverv.dk
Asfalt-pirater i parcelhuskvartererneSådan kan en p-plads se ud få uger efter et hold a

Asfalt-pirater i parcelhuskvartererne

Asfaltindustrien advarer mod engelsktalende asfalt-sjak der tilbyder at asfaltere indkørslen til halv pris

11-05-2009

Hvert forår og sommer er Danmark plaget af såkaldte asfaltpirater, der møder uanmeldt op hos private forbrugere og mindre virksomheder for at tilbyde asfalt til ”halv pris”.
De fupper kunderne og efterlader sig ubrugelige asfaltbelægninger, der kan koste formuer at rette op, advarer Asfaltindustrien.

- De senere år har vi desværre set en stigning i af antallet af henvendelser til Asfaltindustrien om asfaltpirater. Piraterne, der hovedsagelig har bestået af engelsktalende hold, lever en omflakkende tilværelse, hvor de rejser rundt i landet med familie, campingvogne og maskiner. De er hele tiden på farten, hvilket gør det vanskeligt for utilfredse kunder, forbrugere og politiet at finde dem, advarer Anders Hilbert, chefkonsulent i Asfaltindustrien.

”fortsættes…”




- Piraternes fremgangsmåde er at møde uanmeldt op og tilbyde kunderne at asfaltere deres indkørsel til ”halv pris”, hvis de slår til med det samme. Eller de møder op med vognlæs af varm asfalt og en historie om, at de har noget asfalt til overs fra et arbejde i nabolaget, som man kan få udlagt på stedet til ”en helt speciel pris”.

I de tilfælde er asfalten blevet oversprøjtet med diesel for at gøre det muligt at lægge den på lang tid efter, den normalt ville være gennemhærdet. Med det resultat, at den færdige belægning aldrig hærder og derfor ikke kan tåle selv en persons vægt. Kunderne får at vide, at de skal vente et døgn før de må færdes på den nye asfalt, hvilket er noget sludder, men efter et døgn er piraterne over alle bjerge, fastslår Anders Hilbert.
- I stedet for en ny parkeringsplads eller indkørsel får kunden ødelagt deres eksisterende belægning – og oven i det en stor ekstra udgift til at få opgravet og bortkørt den ubrugelige asfalt.

Vi ser også, at asfaltpiraterne har vejsedler med fra anerkendte, men intetanende, asfaltfabrikker. Disse vejsedler med navn og logo på asfaltproducenten misbruger piraterne til at overbevise tøvende kunder om, at de samarbejder med anerkendte virksomheder, hvilket ikke er tilfældet.

Så derfor: Pas på asfaltpiraterne i parcelhuskvartererne, siger Anders Hilbert.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner