Det gennemsnitlige skyldige beløb pr. dårlig betaler er steget med næsten 10 pct. siden årsskiftet
11-05-2009
Antallet af dårlige betalere er gennem længere tid steget støt. Men der bliver ikke bare flere – de bliver også dårligere. Hos Debitor Registret oplever man, at de dårligere betalere skylder mere, får flere registreringer pr. person, og at konsekvenserne for de registrerede bliver større.
Det gennemsnitlige skyldige beløb pr. dårlig betaler er således steget med næsten 10 pct. siden årsskiftet, og antallet af dybt forgældede danskere er steget med 11 pct. i samme tidsrum.
- Tendensen er tydelig. Alene gennem april måned er antallet af registrerede skyldnere i Debitor Registret endnu engang steget med 1 pct., og vores skyldnerindeks er nu oppe på 131 – mod 127 ved årsskiftet, konstaterer Birger Baylund, der er adm. direktør i Debitor Registret, der er Danmarks næststørste skyldnerregister.
”fortsættes…”
Debitor Registret kategoriserer alle skyldnere efter, hvor dårlig deres økonomiske situation ser ud. I den lette kategori 1 er det som oftest postordre- eller internetregistreringer, hvor konsekvenserne ikke er så store, og hvor der kan være tale om sjusk eller begyndende økonomiske problemer.
- I den tungere kategori 2 er der typisk tale om ubetalte mobilregninger, billån eller hurtiglån, hvor konsekvenserne er, at folk ikke længere kan tale i telefon, mister deres bil, eller at fogeden kommer en tur forbi. Her er folks økonomiske situation således alvorligt forværret, vurderer Birger Baylund.
Den dybt forgældede kategori 3 er langt den alvorligste. Her er der tale om tvangsauktioner, manglende betaling af el, vand og varme, som i værste fald betyder, at folk må gå fra hus og hjem.
- Typisk ser vi først registreringer i kategori 3, efter at vi har set en eller flere registreringer i en af de lettere kategorier, forklarer Birger Baylund.
- Antallet af dårlige betalere er stigende i alle tre kategorier, men vi oplever, at flere og flere ender i den alvorlige kategori 3. Der er nu mere end 80.000 registreringer i denne kategori – en stigning på mere end 11 pct. siden nytår mod en stigning 7 pct. i de to øvrige kategorier.
Så det er en klar tendens, at konsekvenserne for de, der har dårligst økonomi, bliver endnu værre, og at mange kommer så langt ud, at det medfører skilsmisse og tvangsauktion af boligen, understreger Birger Baylund.
Mens Debitor Registret gennem længere tid har set, at skyldnerne er blevet yngre, ser det nu ud, som om aldersgennemsnittet blandt de dårligere betalere igen er stigende.
- Andelen af skyldnere mellem 18 og 35 år er nu svagt faldende, mens der til gengæld er en klar stigning af folk i gruppen 36 til 65 år. Det er et klart skift i forhold til tidligere, og det afspejler den pressede økonomi mange har i etableringsårene.
Her er man sårbar overfor ændringer i indkomsten f.eks. som følge af arbejdsløshed. At der også er tale om en stigning i den ældre del af gruppen, overrasker os, da folk normalt har mere luft i økonomien i denne del af livet. Men der er tydeligvis flere, som har spændt buen for hårdt og gældsat sig over evne i de gode år, vurderer Birger Baylund.
Debitor Barometeret
Tendensen kan også aflæses i Debitor Barometret, der hver måned tager temperaturen på de private danskeres økonomi. Barometret er et indeks over den udvikling, der har været på en lang række parametre som fx antal skyldnere, det samlede skyldige beløb, hvor gammel den ubetalte gæld er, antal registreringer pr. skyldner samt indkaldelser til tvangsauktion. Barometret ligger i april på 106 mod 102 i sidste måned
- Den primære årsag til, at Barometret stiger meget, er, at den enkeltes gæld vokser betydeligt, samtidig med at antallet af dårlige betalere stiger, fremhæver Birger Baylund.
tøtte
Se Debitor Barometeret her…
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Lindab stålprofiler til tag og facade løsninger
Stiger og stilladser i aluminium
Tagdækkernes faldsikringssystem
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Leasing af varebiler. Altid fri km.
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Giv en politisk håndsrækning til boligejere med asbesttag i landdistrikterne
Outline Vinduer har doneret vinduer og døre, der er kasseret i produktionen på grund af mindre kosmetiske fejl, til foreløbig fem tiny houses, som skal bygges – og bebos – af socialt udsatte, som får en ny chance i livet
Hofor har begyndt arbejdet med at bygge en stor varmepumpe i Nordhavn, hvor flere forsyninger bliver samlet under samme tag. Den nye varmepumpe vil blive hovedstadens næststørste