Tegnestuen Entasis, der bl.a. står bag Carlsbergs nye bydel, Vores By, er årets modtagere af Nykredits Arkitekturpris
07-05-2009
Arkitektparret Signe og Christian Cold fik sig en overraskelse i særklasse, da det stod klart, at deres tegnestue Entasis vil modtage en af verdens største arkitekturpriser med en præmiesum på 500.000 kr. - nemlig Nykredits Arkitekturpris.
Tegnestuen Entasis, der bl.a. står bag stregerne til Carlsbergs nye bæredygtige bydel i Valby, vil få overrakt Nykredits Arkitekturpris 2009 af kulturministeren ved en officiel prisoverrækkelse d. 25. maj, hvor også arkitekterne Jonas Sangberg og Thomas Kock fra tegnestuen Polyform modtager et hædersbevis i form Nykredits Motivationspris på 100.000 kr.
Bæredygtig dansk byudvikling
I en tid hvor nybyggeriet er trængt af afmatning i byggesektoren fremhæver Nykredits Fond to yngre danske arkitektprofiler, der har gjort en særlig indsats for at fremme en langsigtet bæredygtig byudvikling.
Tegnestuen Entasis opnåede i 2007 sit store gennembrud, da de vandt arkitektkonkurrencen om udviklingen af Carlsbergs nye bydel, Vores By, foran en række førende internationale arkitekter.
Ligeledes har den unge danske tegnestue Polyform gjort sig bemærket som en af de tre vindere af den prestigefulde internationale konkurrence om udformningen af Nordhavnen i København. I begge konkurrencer var kravet til bæredygtig byudvikling afgørende.
- Begge prismodtagere fortjener den anerkendelse, som følger med Nykredits arkitekturpriser. Entasis og Polyform har udvist høj arkitektonisk kvalitet i deres bygningsværker, og så har de skabt imponerende resultater i store internationale konkurrencer om udviklingen af fremtidens bæredygtige byer, siger Kent Martinussen, formand for Nykredits prisudvalg og adm. direktør i Dansk Arkitektur Center, der særligt glæder sig over arkitekternes fokus på bæredygtige løsningsmodeller.
Arkitekturpris i særklasse
Nykredits Arkitekturpris er Skandinaviens mest prestigefyldte arkitekturpris og er siden 1987 uddelt af Nykredits Fond til førende profiler som Jørn Utzon, Henning Larsen og Olafur Eliasson. Sidste år indskrev Nykredits pris sig med en forhøjet præmiesum på 500.000 kr. i den internationale elite blandt førende arkitekturpriser som The Pritzker Architecture Prize og den prestigefyldte Mies van der Rohe Pris.
-los
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Fra Typehus til Drømme Villa
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tysk kvalitets siden 1860!
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner