Asfaltindustrien roser KL for investeringsplan der bl.a. skal skabe bedre veje. Og det er tiltrængt. Asfaltproduktionen er den laveste siden 2003
05-05-2009
- Den store investeringsplan, som Kommunernes Landsforening har lagt frem, skal bl.a. forbedre de kommunale veje. Det betyder masser af ny asfalt - og asfaltindustrien i Danmark er klar.
Det understreger adm. direktør i Asfaltindustrien, Anders Hundahl.
Investeringerne i vejene skal ifølge planen fordobles og derefter holdes på et højt niveau de næste 10 år.
- Det er en kæmpe udfordring for kommunerne at få samlet op på den manglende vedligeholdelse. Med 70.000 kilometer kommunevej i hele landet er det oplagt, at opgaven synes meget stor, siger Anders Hundahl.
Han tilføjer, at branchen er klar til opgaven, og at en tidshorisont på 10 år passer godt til de langtidskontrakter, som branchen vil tilbyde.
- Langtidskontrakter giver erfaringsmæssigt kommunerne bedre mulighed for at planlægge sine vejudgifter. Samtidig opnår de en effektiviseringsgevinst, fordi virksomheden kan optimere sin indsats over mange år, siger Anders Hundahl.
Industrien har opgjort, at kommunernes forbrug målt som ton pr. kilometer er det laveste i årtier - og at forbruget faldt igen fra 2007 til 2008.
”fortsættes…”
Asfaltindustriens medlemmer producerede 2,87 mio. tons varmblandet asfalt i 2008. Det er et fald på godt 8 pct. i forhold til året før. 2008-produktionen er hermed den laveste siden 2003. Den samlede asfaltefterspørgsel hos de offentlige vejmyndigheder faldt for første gang i mange årtier til under 1,4 mio. tons.
Især står det galt til med kommunevejene, idet forbruget af tons asfalt pr. km kommunevej i 2008 er faldet til det laveste niveau i årtier.
I Asfaltindustriens blad ”Asfalkt” forklarer foreningen, at 2008 selvfølgelig var specielt kendetegnet ved begyndelsen på finanskrisen og et stigende omkostningsindeks for asfaltarbejder hen over sommeren først og fremmest forårsaget af en meget høj bitumenpris. Dette kan dog langt fra alene forklare den observerede kraftige opbremsning i asfaltforbruget hos de offentlige vejmyndigheder.
- Nej, den egentlige årsag skal snarere findes i strukturreformen fra 1. januar 2007, hvor man på vejområdet med amternes nedlæggelse gik fra 3 til 2 vejbestyrelser. Ved denne lejlighed blev amternes hidtidige vejnet på næsten 10.000 km stort set delt i et 20/80-forhold mellem staten (Vejdirektoratet) og de 98 nye kommuner.
Erfaringen er nemlig, at der bruges færre penge på vejene i kommunerne end i de mere overordnede vejmyndigheder. Og Asfaltindustriens tal tyder netop på, at der er faldet 100.000 tons eller mere ud af markedet, som følge af at kommunerne har overtaget ansvaret for 8.000 km af amternes hidtidige vejnet, skriver Asfalt.
- Ved mange kommunesammenlægninger har man tilsyneladende benyttet lejligheden til at skære i asfaltkontoen, således at asfaltkontoen i den nye storkommune inklusive de overtagne amtsveje nu er mindre end for det samme vejnet før strukturreformen.
Det kommunale vedligeholdelsesefterslæb på vejene er i flere uafhængige rapporter opgjort til adskillige milliarder kroner. Derfor er det ekstra bekymrende, at de kommunale veje udsultes i stadig stigende grad, skriver Asfaltindustriens blad Asfalt.
tøtte
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Fra Typehus til Drømme Villa
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner