UgensErhverv.dk

Moms på at bo til leje

Godt og vel hver anden af landets almene beboere kommer fremover til at skulle betale moms på at bo til leje

28-04-2009

En stor del af beboere i almene boliger kan fremover komme til at betale moms på at bo til leje.

Forslaget om moms på ejendomsadministration er et led i regeringens skatteaftale, og tanken er, at almene beboere skal spytte ekstra i statskassen for at være med til at finansiere de lettelser for andre befolkningsgrupper, som også ligger i regeringens skatteomlægning.

Forslaget om moms på ejendomsadministration for beboere i almene boliger (L 203) vil betyde en huslejestigning for mere end tre hundrede tusind familier, hvoraf mange er lavindkomstfamilier eller enlige ældre på folkepension. For mange af disse vil der være tale om en huslejestigning på over 500 kr. om året. Over 350.000 lejemål i den almene sektor vil blive berørt af den ny moms på at bo til leje.

Boligselskabernes Landsforening (BL) har derfor rettet henvendelse til Folketingets Skatteudvalg og til Folketingets Boligudvalg med beregninger af konsekvenserne af lovforslag L 203, samt med en indtrængende opfordring til, at forslaget helt tages af bordet. (Henvendelsen er vedhæftet denne pressemeddelelse)

”fortsættes…”

Formanden for BL, Palle Adamsen, finder det urimeligt, at man nu indfører moms på dét at bo til leje, og han kritiserer, at forslaget om moms på at bo til leje kommer til at ramme beboere helt tilfældigt:

- Hvis en familie bor i et boligselskab med egen administration, så rammes familien ikke af momsforslaget. Varetages administrationen derimod af et naboboligselskab eller af et større administrationsselskab, så rammes familien af den højere moms.

Det er en helt uforståelig forskelsbehandling, og det er helt urimeligt, at nogle af landets lejere – heriblandt nogle af samfundets svageste - skal bære denne ekstra byrde i det samlede skattetryk i forhold til andre lejere - og ikke mindst i forhold til boligejerne, som trods alt har fået deres del af samfundets velfærdsstigning det seneste årti, siger Palle Adamsen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner