UgensErhverv.dk

Netauktion nu også for private handymen

Jo flere, der byder, desto billigere bliver prisen. Det er konceptet bag Optimeras første netauktion for gør det selv-folket

27-04-2009

Byggevarekæden har allerede afprøvet netauktionen Købekraft på deres håndværkerkunder, men nu inviteres også gør det selv-folket til bl.a. at erhverve vægmalingen til dagligstuen og højtryksrenseren til rengøring af terrassen til tæt på halv pris.

- Når man går på auktion, bliver det som regel kun dyrere, men vi har valgt at vende auktionskonceptet på hovedet, så produkterne bliver billigere, jo flere der byder ind. Tanken bag Købekraft er, at vi er stærke, når vi står sammen. Jo flere enheder, Optimera kan bestille hos leverandøren af et givet produkt, desto mere fordelagtige bliver vores indkøbspriser, og det vil vi gerne lade kunderne komme til gode, siger administrerende direktør i Optimera, Arnold D. Johansen.

Testet af håndværkere
Optimeras auktionskoncept har siden januar været testet af håndværkere, som har opnået betydelige rabatter på byggematerialer ved at deltage på netauktionen.

Foreløbig er der gennemført tre netauktioner kun for håndværkerne, og der har hver gang været så mange bud, at samtlige produkter er endt på lavest mulige udsalgspris svarende til 30-40 pct. rabat.

Fokus på nethandel
Optimera slog dørene op til sine 19 forretninger i Danmark i januar, og har fra start annonceret et opgør med traditionerne i branchen, bl.a. ved at lancere en række nye koncepter, som gør det muligt at opnå rabatter på indkøb af materialer til bygge- og renoveringsprojekter i Optimeras forretninger.

Derudover satser Optimera målrettet på e-handel, hvor Købekraft netauktionen er et af tiltagene til at lokke flere og flere håndværkere og selvbyggere til at handle på nettet.

- Vi er gået ind på markedet med en stor forandringsparathed og vilje til at tænke innovativt. Desværre skete det på det værst tænkelige tidspunkt. Selvom vores koncepter er blevet lanceret i en periode med ganske lav aktivitet, har interessen været overraskende positiv. Derfor fortsætter vi efter planen og har et stærkt fokus på nethandel. Vi forventer at åbne en decideret internetbutik, hvis interessen er der. Det tester vi med Købekraft-auktionerne, siger Arnold D. Johansen.

Købekraft-auktionen kører på Optimeras website www.optimera.dk. Sitet opdateres hver dag, så man hele tiden kan se, hvor langt priserne er kommet ned. Den første netauktion for gør-det-selv-folket løber fra den 27. april til den 9. maj og vil herefter blive gentaget ca. hver fjerde uge – hver gang med nye produkter.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner