UgensErhverv.dk
SundTrivsel hos NCC Roads

SundTrivsel hos NCC Roads

Forebyggelseskommissionen fremhæver rygestop og kost-fokus hos NCC Roads A/S som eksempel på gode sundhedsfremmende projekter

24-04-2009

Forebyggelseskommissionen bruger i sin nyligt udsendte rapport SundTrivsel-projektet hos NCC Roads A/S som eksempel på gode sundhedsfremmende projekter på danske virksomheder.


Det 3-årige sundhedsfremmende projekt på NCC Roads A/S kommer hele vejen rundt om de ansattes sundhed, med fokus på kost og rygestop. Det konkrete mål med projektet er, at 30 pct. af deltagerne på rygestopkurserne skal holde op med at ryge – og det mål er nået.

Succesraten er dermed 5-10 pct. højere end normalt, da den slags kurser i følge Kræftens Bekæmpelse generelt har en succesrate på 20-25 pct.

- Vi er meget glade for, at Forebyggelseskommissionen har fremhævet Sundhedsfremmeprojektet hos NCC Roads. Det viser, at vores projekter ikke bare giver resultater; de er også helt i tråd med de anbefalinger, der er resultatet af kommissionens arbejde, siger partner Bende Næsted fra SundTrivsel i Lejre.

”fortsættes…”

Da SundTrivsel i samarbejde med NCC Roads A/S tilrettelagde projektet, lagde de meget vægt på at tænke helhedsorienteret. Derfor er alle kurser også blevet tilbudt medarbejdernes ægtefæller.
Endvidere er kurserne individuelt tilrettelagt på de enkelte arbejdspladser hos NCC Roads A/S som for eksempel i skurvogne og grusgrave, ombord på skibe og på laboratorier. Der bliver afholdt udvidede rygestopkurser med indlagt fysisk aktivitet og praktisk madlavning. Kursisterne har også været på indkøb med en kostvejleder.

Bende Næsted glæder sig over, at de ansatte har taget godt imod tilbuddet om sundhedsfremme:

- Vi har netop modtaget en tilbagemelding fra et ægtepar, der var med på rygestopkurset. De beskriver, hvordan de allerede den første aften blev meget inspireret og opsat på, at det bare skulle lykkes. De har nu været røgfrie i mere end et år. Rygestoppet kostede nogle ekstra kilo på bagen, og det har de nu fulgt op med et livsstilskursus med fokus på den daglige kost og betydningen af motion. Det viser os, at helhedstanken, som Forebyggelseskommissionen også er inde på, virker.

NCC Roads A/S fik i 2007 støtte fra Forebyggelsesfonden til projektet, der har til formål at nedbringe antallet af rygere og øge medarbejdernes kendskab til sund livsstil. Målet er implementering af en sundhedsfremmende politik, der er både brugbar og fremadrettet.

Bende Næsted hos SundTrivsel understreger, at projektet især henvender sig til medarbejdergrupper, som generelt ikke er så gode til at tænke sundhed ind i deres hverdag. Kurserne hos NCC gentages til efteråret og næste vinter. Projektet munder ud i en evalueringsrapport til Forebyggelsesfonden næste år.

tøtte

Læs forebyggelseskommissionens rapport her…(NCC-projektet er beskrevet på side 300)


Læse mere om SundTrivsel her…



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • Jacobi Tagtegl A/S

    Jacobi Tagtegl A/S

    Tysk kvalitets siden 1860!

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • Lind & Risør

    Lind & Risør

    Fra Typehus til Drømme Villa

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Magasinet Gulv

    Magasinet Gulv

    Læs marts 2026 udgaven her

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner