Rockwool Prisen til fortaler for miljøkonceptet Cradle to Cradle
22-04-2009
Rockwool Prisen 2009 går til én af tidens fremmeste tænkere indenfor miljømæssig bæredygtighed i design af byer og bygninger samt i industrielle processer; forfatter, arkitekt og designer William McDonough.
Prisen overrækkes af Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen den 7. maj.
William McDonough, der især er kendt som fortaler for miljøkonceptet Cradle to Cradle (Vugge til Vugge) er blevet kaldt fundamentet for den næste industrielle revolution og har specielt i de seneste år skabt begejstring verden over. Ikke mindst på grund af ildsjæle som William McDonough.
Konceptet går ud på at lære af naturens processer og designe produkter af materialer, som nedbrydes naturligt og dermed kan genbruges som råmateriale for fremtidige generationer af produkter i en evig livscyklus. Begreber som ”affald” og ”spild” elimineres i Cradle to Cradle tankegangen.
Cradle to Cradle er blevet knyttet tæt til arkitekten William McDonough og kemikeren Michael Braungart, som har markedsført konceptet med stor gennemslagskraft, bl.a. igennem bogen: “Cradle to Cradle: Remaking the way we make things”, som de to udgav i 2002.
Siden er William McDonough for mange blevet ansigtet på Cradle to Cradle og har udover en stor foredragsvirksomhed egen arkitektvirksomhed, som arbejder med bæredygtigt byggeri.
”fortsættes…”Rockwool Prisen på 80.000 EURO gives til William McDonough for hans bidrag til markedsføringen og udviklingen af miljøkonceptet Cradle to Cradle og hans arbejde med at designe energieffektive bygninger og fremtidens bæredygtige byer.
- Der er i disse år tusinder af engagerede ildsjæle på internationalt plan indenfor området miljø og bæredygtighed. Når William McDonough påkalder sig en særlig interesse, så er det fordi hans tanker ikke kun er et forsøg på at gøre byggeriet mere miljøvenligt gennem lappeløsninger og ad hoc tiltag.
Med Cradle to Cradle tanken har McDonough skabt et stort og sammenhængende tanke-universers, hvor han har forsøgt at gen-tænke de industrielle produktionsprocesser forfra, i en helt anden sammenhæng. McDonough har vasket tavlet ren og forsøger at bygge en ny, bæredygtig produktion op fra grunden på det teoretiske plan, siger medlem af priskomiteen Curt Liliegreen.
Kent Martinussen, adm. direktør i Dansk Arkitektur Center, vurderer, at filosofien bag Cradle to Cradle kan gå hen og få afgørende betydning for den måde vi lever og indretter vores samfund på fremover.
- Cradle to Cradle handler nemlig ikke bare om enkelte produkters livcyklus, men arbejder med bæredygtig udvikling i den store skala. Jeg håber, at Rockwool Prisens fokus i år vil være med til at løfte debatten herhjemme fra en snæver fagkreds i den danske design- arkitektur og byggebranche til en samfundsdebat om vores fremtidige klima og velfærd, siger Kent Martinussen.
Cradle to Cradle bygninger og byer
Det største enkelte byggeprojekt, William McDonugh har været involveret i, har været miljørenoveringen af den legendariske Fordfabrik ved Detroit for 2 milliarder dollars (ved sin færdiggørelse i 1926 var dette verdens største fabrik og et ikon for industrialiseringen af USA).
I den store skala er flere lande er allerede langt fremme med implementeringen af Cradle to Cradle filosofien. Især Holland og Kina har været villige til at gribe stafetten. Den kinesiske regering har bedt William McDonough om at lave en masterplan for fremtidens ”Cradle to Cradle byer” og Cradle to Cradle tankegangen er implementeret som et centralt element i Kinas næste femårsplan.
I Holland har miljøministeriet erklæret, at de vil iværksætte Cradle to Cradle projekter i hele landet. Og der er handling bag ordene. I en forstad til Amsterdam er man ved at bygge 60.000 lejligheder efter Cradle to Cradle standarder, og William McDonoughs egen arkitektvirksomhed McDonough + Partners er blevet hyret til at designe et gigantisk virksomhedskompleks. Andre steder i landet er lokale, regionale og nationale interesser gået sammen om initiativer, der skal være med til at gøre Holland til et forbillede for resten af verden.
- Danmark har i mange år haft en førerposition, når det gælder energi- og miljøvenligt byggeri, men andre lande har også fået øje på den store mulighed for grøn vækst, der ligger her. Det betyder, at konkurrencen på klimarigtige løsninger skærpes, og de lande og virksomheder, som forstår at omstille sig i tide vil være vindere i den globale konkurrence.
Derfor er det afgørende, at vi kommer hurtigt med i Danmark, hvis visionerne om Danmark som grøn vindernationer skal realiseres, siger Johan Prior Knock, direktør Rockwool A/S og formand for Rockwool priskomiteen.
En række store virksomheder har også taget konceptet til sig. I USA er Ford Motors Company i gang med at designe en bil, hvis komponenter aldrig vil blive sendt til skrot, men vil blive nedbrudt til biologiske og tekniske næringsstoffer.
William McDonough og Michael Braungart arbejder desuden sammen med virksomheder som Phillips, Nike, Unilever, Gap, Herman Miller, PepsiCola m.fl. om at fremstille så forskellige produkter som sko, tøj og møbler til elektronik, biler og bygninger efter disse principper.
tøtte
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner