Priserne for parcel- og rækkehuse på landsplan i 1. kvartal 2009 er faldet 10,8 pct. i forhold til samme kvartal 2008.
21-04-2009
Nøgletallene Realkreditrådets i ejendomsprisstatistik for 1. kvartal 2009 viser, at
priserne for parcel- og rækkehuse på landsplan i 1. kvartal 2009 er faldet 10,8 pct. i forhold til samme kvartal 2008. Antallet af hushandler er faldet med 41 pct.
Priserne for ejerlejligheder i 1. kvartal 2009 er faldet med 16,0 pct. fra samme kvartal året før. Antallet af ejerlejlighedshandler er faldet med over 44 pct. til det laveste niveau i over 10 år.
Priserne for fritidshuse er faldet 13,1 pct. fra 1. kvartal 2008 til samme kvartal 2009, og antallet af handler er faldet med 37 pct.
”fortsættes…”- Boligmarkedet er fortsat trykket. Vi ser et forstærket fald i både priser og antal handler for alle boligtyper. Antallet af handler er det laveste siden statistikkens start i 1995. Det, der kan være med til at skabe en bedre udvikling på boligmarkedet, er renteudviklingen - som på det seneste har gjort boligfinansiering billigere - men også skattelettelserne og reallønsfremgangen for de beskæftigede, siger Realkreditrådets vicedirektør, Jan Knøsgaard.
- Ejerlejligheder i København har oplevet prisfald på 35 pct. siden toppen i 3. kvartal 2006. Nu opleves prisfald på alle boligtyper stort set overalt, hvilket er en ny udvikling. De eneste undtagelser er ejerlejligheder i Vestjylland og parcel- og rækkehuse i Nordjylland.
Prisudviklingen på ejerboliger varierer meget i de forskellige landsdele. Prisfaldene er størst i Københavnsområdet, idet både ejerlejligheder og parcel- og rækkehuse er faldet 20 pct. det seneste år. Kommer man væk fra København, har prisfaldene dog været mindre, og der er endda enkelte områder, der har oplevet mindre stigninger, konstaterer Jan Knøsgaard.
- Priserne på ejerlejligheder er faldet mere end for parcel- og rækkehuse. Siden toppen i 3. kvartal 2006 er de på landsbasis faldet med 26 pct. Antallet af handler er dog fortsat faldende og blev næsten halveret fra 1. kvartal 2008 til samme kvartal i år. Dette er tegn på en fortsat tilpasning på ejerlejlighedsmarkedet.
Priserne på ejerlejligheder er faldet kraftigst i København og Århus. Store provinsbyer som Esbjerg, Kolding og Aalborg er fortsat forskånet for betydelige prisfald, oplyser Jan Knøsgaard.
Endelig er også priserne på fritidshuse er for alvor begyndt at give sig. Efter at være faldet med 5 pct. fra toppen i 3. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008, faldt de med hele 10 pct. fra 4. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009. Samtidig er antallet af handler med fritidshuse næsten halveret over det seneste år.
tøtte
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tagdækkernes faldsikringssystem
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Vinduer, døre, trapper og kviste
Læs marts 2026 udgaven her
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner