UgensErhverv.dk

Branche i hidtil værste krise

Produktionen af trykimprægneret træ er i en fireårig periode blevet mere end halveret.

21-10-2004

Produktionen af trykimprægneret træ er i en fireårig periode blevet mere end halveret.


Af journalist Jørgen Hansen

Efter næsten 40 år med uafbrudt fremgang har den danske trykimprægneringsbranche i de senere år oplevet et næsten frit fald i produktionen, og branchen er i dag i sin hidtil værste krise. I løbet af en fireårig periode er produktionen blevet mere end halveret. Den stigende fokusering på det trykimprægnerede træs miljøbelastning har fået stadig flere til at vælge alternative træmaterialer, men samtidig sætter en stigende konkurrence fra importeret trykimprægneret træ sine spor i den danske produktion.

Fra den første trykimprægnering i 1960 og frem til 1984 oplevede branchen stort set kun fremgang, og 1986 var rekordåret med en produktion på over 250.000 m3. Efter et fald i 1988 til omkring 200.000 m3 steg produktionen igen frem til 1987-98, og her toppede den med en produktion på 250.000 m3, men siden er produktionen konstant faldet.

Produktionen endte i 2003 på næsten samme niveau som i kriseåret 2002, hvor den var på 123.000 m3. Fra omkring 250.000 m3 i 1997 og 1998 blev produktionen altså mere end halveret i 2002 og 2003.

Tallene viser et fortsat svagt fald i produktionen af AB-imprægnerede varer, men en stigning i trykimprægnering af stolpevarer i klasse A.

- Holder udviklingen fra 2003, synes bunden at være nået på den rutsjetur, branchen har været igennem i de seneste fire år, konstaterer direktør Bjarne Lund Johansen, Træbranchens Oplysningsråd – TOP.

Flere årsager

Han mener, der er flere årsager til det dramatiske fald i produktionen af trykimprægneret træ i Danmark.

- Der er ingen tvivl om, at den stigende fokusering på det trykimprægnerede træs miljøbelastning har fået både private og professionelle til at vælge alternative træmaterialer. Det er jo ikke altid nødvendigt at bruge trykimprægneret træ, hvis træsorten har en god naturlig holdbarhed som for eksempel eg, teak, azobé og Western Red Cedar, hvilket også gælder i kontakt med jord.

- Iagttagere af trælastmarkedet har i alt fald bemærket, at stigningen i salget af bl.a. lærketræ har været omvendt proportionalt med det fald, der var i den fireårige periode i trykimprægneringsproduktionen, fortæller Bjarne Lund Johansen.

Samtidig har den danske trykimprægneringsbranche oplevet et stigende pres udefra, idet en stigende konkurrence fra importeret træ fra bl.a. Sverige og Baltikum har sat sine spor i den danske produktion, da flere lande har kunnet tilbyde imprægneret træ til en lavere pris.

Overraskende er det samtidig, at produktionen i Danmark udenfor den anerkendte NTR-standard i de senere år er blevet fordoblet. Den samme tendens ses i vore nabolande, og det er en del af disse produkter, der ender som slagtilbud i tømmerhandler og byggemarkeder, siger Bjarne Lund Johansen.

Stor import af dårligt træ

Michael Nørgaard, der er formand for Dansk Træbeskyttelse og samtidig direktør i en af de helt store danske producenter af trykimprægneret træ, Collstrop Dansk Træimprægnering A/S, erkender, at branchen er i krise, og at det skyldes flere forhold.

- Forbruget af trykimprægneret træ er jo faldet voldsomt i Danmark, og det har de fabrikker, der imprægnerer træ i Danmark, naturligvis kunnet mærke. Der har jo været ført en række kampagner mod brug af trykimprægneret træ, som meget målrettet har forsøgt at minimere anvendelsen af trykimprægneret træ, og samtidig har der været en øget interesse for at bruge alternative træsorter og metoder, siger Michael Nørgaard.

- Når branchen er i krise, hænger det også sammen med, at der er en betydelig import af dårligt trykimprægneret træ, som ikke er NTR-mærket, og som sælges til en lav pris. Det giver ingen dokumenterbar garanti for kvalitet, og det kan i øvrigt indeholde giftige stoffer, som ikke må anvendes i Danmark. Med den store import af disse lavprisprodukter er den danske imprægneringsbranche kommet under et kolossalt prispres. Også danske producenter har leveret imprægneret træ, som ikke er NTR-mærket. Alle gør det, for det er et spørgsmål om overlevelse, fastslår Michael Nørgaard.

- Når det gælder importeret trykimprægneret træ, har Baltikum og Polen været de store ’syndere’, hvor træet ikke er imprægneret ordentligt, og hvor produkterne så kan leveres til en meget lav pris. Dette træ er ikke NTR-mærket, og det har heller ikke været krævet, da landene tidligere ikke var medlem af EU. Det er de nu, så det er blot et spørgsmål om, at de tilmelder sig NTR-ordningen.

Michael Nørgaard siger videre, at Collstrop netop for at imødegå en del af den kritik, der er af trykimprægneret træ, efter seks års forsøg har sendt imprægneret træ på markedet, der er fri for de stærkt forurenende tungmetaller (se Puff nr. 8, red.). Det er sket, efter at virksomheden har fået godkendt et imprægneringsmiddel uden tungmetaller. Midlet, der er godkendt af Miljøstyrelsen, er afprøvet efter de samme europæiske normer som traditionel trykimprægning, og det imprægnerede træ får en gylden farve, som ligger tæt på træets naturlige farve.

- Med dette produkt får vi både en mindre belastning af naturen og et bedre arbejdsmiljø for dem, der skal håndtere imprægnerede produkter samtidig med, at kvaliteten er i top med lang levetid, oplyser Michael Nørgaard, Collstrop.

Brochurer

Kommentar: Det fordømte forår!

Kommentar: Det fordømte forår!

Det er kun godt en måned siden, at alt så lyst ud for Danmarks fremtid med en ’teflonøkonomi’, der aldrig havde været stærkere, og med udsigten til velfærd og velstand.

Toyota RAV4: Ægte japansk klasse

Toyota RAV4: Ægte japansk klasse

Nyeste udgave af Toyota RAV4 er på flere punkter et meget positivt bekendtskab, hvor overskriften på denne anmeldelse sætter en tyk streg under det, der overraskede mest

Corona-krise skaber usikkerhed på boligmarkedet

Corona-krise skaber usikkerhed på boligmarkedet

Udsigt til færre bolighandler og renoveringer af huse og lejligheder, viser nye tal fra Dansk Byggeri

Elbiler får flere ladestandere

Elbiler får flere ladestandere

Hos Tekniq Arbejdsgiverne man glade for, at et bredt flertal i Folketinget nu vil bruge 50 mio. kr. på opstilling af flere ladestandere til elbiler. Men der er brug for flere og løbende investeringer, lyder det