Henrik Dahlgreen prøver at stimulere de unge til a

Hellere lærlinge i en kort periode end slet ikke

Knap halvdelen af eleverne på Københavns Tekniske Skoles tømrerlinje står uden en læreplads efter endt grundforløb. Mester & Svend har talt med en uddannelsesleder om problematikken

17-04-2009

Af Tinne Buchholz Hansen

Henrik Dahlgreen er uddannelsesleder på Københavns Tekniske Skole i Rødovre, hvor han står for tømrerdelen. Han betegner den nuværende mangel på lærepladser som alarmerende.

- Det er virkelig hårde odds for eleverne. På de grundforløb, der kører lige nu, er der 4-5 stykker ud af en klasse på 20, der har indgået aftale om en læreplads. Og jeg vil skyde på, at der, når grundforløbet slutter, desværre er 7-8 elever, der ikke har indgået en aftale med en mester, og derfor må afbryde uddannelsen, siger han.

For bare knap to år siden så situationen væsentligt anderledes ud.
- Der var det den omvendte verden – det var mestrene, der jagtede lærlinge, og det endte faktisk med, at der var en enkelt mester, der ikke kunne få en lærling ansat – der var simpelthen ikke nok elever, fortæller uddannelseslederen.

Praktik som døråbner
Henrik Dahlgreen og hans kolleger på Teknisk Skole prøver at stimulere eleverne til selv at opsøge mester, når de vil have en praktikplads.

- Vi har erfaring med, at det virker bedst, når de unge selv henvender sig, og så har vi systematisk indført, at eleverne på grundforløbet skal ud i ulønnet praktik i en virksomhed. Det kan fungere som en døråbner ved at eleverne får en fod indenfor hos mesteren, og hos branchen i det hele taget, siger han.
Henrik Dalgreen er også positivt stemt overfor at geninføre skolepraktikken på tømrerdelen. Som det er nu, kan kun de elever, der uforskyldt er blevet opsagt – eksempelvis på grund af en konkurs eller en tom ordrebog - komme i skolepraktik. Men hvis skolepraktikken i dens egentlige form genindføres, betyder det, at eleverne vil kunne udstå hele deres læretid på skolen.

- Det er et godt alternativ til at droppe ud og blive flaskedreng, men der er ingen tvivl om, at en læreplads i den virkelige verden er det mest optimale, siger han.
Han har dog fuld forståelse for, at man ikke kan tvinge mestrene til at tage lærlinge ind, hvis de vitterligt ikke har arbejde nok.

- Men jeg vil kraftigt opfordre til, at man som mester tager en lærling ind i det, der hedder en kort uddannelsesaftale, hvis man pludselig får ordrer ind til en kort periode. Det kan i princippet være helt ned til et par måneder i virksomheden. Det, det står og falder med, er, at perioden ligger på et tidspunkt, hvor lærlingen har mulighed for at tage et seks-ugers skoleforløb, og at mester er villig til at betale løn under dette ophold. Man gør de unge mennesker en stor tjeneste, og jeg vil gerne understrege, at det er meget bedre at tage en lærling ind i en kort periode end slet ikke, siger han.

Det skal kunne betale sig
Henrik Dahlgreen mener godt, at der kunne gøres andet og mere end at indføre skolepraktikken igen, end der bliver gjort på nuværende tidspunkt.

- Jeg synes, det ville være en rigtig god idé at lade lønrefusionen stige under skoleopholdene. På det punkt er udviklingen gået i stå i forhold til den øvrige lønudvikling der har været de sidste fem år, og det ville motivere noget mere, hvis mestrene fik refunderet noget mere af den løn, de betaler til lærlingene, mens de går på skole, siger han.

På længere sigt mener Henrik Dahlgreen, at vi i Danmark kunne lære meget af den tyske model, når det kommer til lærlingeaftaler.

- I Tyskland er der større fidus i at tage en lærling. Det fungerer på den måde, at alle mestre betaler et vist beløb til de tekniske skoler, men samtidigt får de så også en betydelig refusion, når de tager et uddannelsesansvar på sig, og tager en lærling ind. Det gør, at mestrene i højere grad oplever, at det er deres skole, og deres ansvar, siger han.

tibu@odsgard.dk