UgensErhverv.dk

Ny guide gør haven grønnere

FSC Danmark vejleder om bæredygtige produkter til haven

09-04-2009

Foråret lokker folk ud i haven, og butikkerne bugner af haveredskaber, havemøbler og grillkul. En ny guide viser nu, hvor man skal handle, hvis man vil sikre sig, at den havestol, man køber, ikke har gjort skade på natur og mennesker andre steder i verden.

Butikkerne er nemlig fulde af smukke produkter i træ til haven, men de er ikke nødvendigvis hverken lovlige eller bæredygtige. Forbrugerne kan derfor let få en fældet regnskov på samvittigheden, hvis de ikke ved, hvad de skal kigge efter i butikkerne.

For at gøre grønne indkøb så nemme som muligt, lancerer FSC Danmark derfor en guide til bæredygtige produkter i træ til haven – den eneste af sin slags for danske forbrugere.

Haveprodukter, der er FSC-certificerede, stammer fra bæredygtigt drevne skove, hvor der tages hånd om naturen og de mennesker, der lever i den. FSC-mærket er anbefalet af Forbrugerrådet og en lang række grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Nepenthes.

”fortsættes…”
Guiden viser, hvilke danske butikker der sælger FSC-mærkede haveredskaber, møbler og grillkul til udendørsbrug og fortæller samtidig præcis, hvilke modeller og typer forbrugerne kan forvente at finde i de enkelte butikker.
Den viser også, hvilke butikker man ikke kan få FSC-certificerede produkter i. På den måde kan forbrugerne hurtigt og nemt få et overblik over de muligheder, der findes for at bidrage til beskyttelsen af verdens skove, når bøffen skal på grillen eller solen skal nydes fra liggestolen.

Fakta om FSC

FSC står for Forest Stewardship Council og er en garanti for træ og papir, du kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

tøtte

Se guiden her…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner