Den første regionale portal i Danmark, www.fyn.dk, er nu tilgængelig for offentligheden.
09-02-2004
Den første regionale portal i Danmark, www.fyn.dk, er nu tilgængelig for offentligheden.
- Den nye portal er på mange måder meget andet end en ny hjemmeside blandt mange. For det første er det et næsten totalt digitalt overblik over fynske internetaktiviteter. For det andet er siden symbolet på, at Fyn er helt med i front i den digitale udvikling og i stand til at stå sammen, når det gælder, siger amtsborgmester Jan Boye.
Han peger på, at det på rekordtid er lykkedes Fyens Stiftstidende og TV2/Fyn at etablere fyn.dk, der blandt andet rummer sider for amtet og alle 32 kommuner samt næsten 10.000 fynske hjemmesider.
- Den nye portal vil ikke alene gøre det nemt for os som borgere på Fyn at orientere sig og komme i kontakt med hinanden. Jeg er også sikker på, at portalen bliver alle andres foretrukne digitale indgang til Fyn. På den måde vil Fynsportalen være med til at synliggøre regionen og dens mange muligheder, så enhver kan se, at Fyn er et attraktivt sted at leve, arbejde og besøge, siger amtsborgmesteren.
Op til påske vil det fynske brand og de fynske værdier for alvor blive sat i spil i forbindelse med en stor bosætningskampagne rettet mod borgerne i hovedstadsområdet.
- Et naturligt omdrejningspunkt for denne kampagne bliver netop Portal Fyn, for når vi skal fortælle omverdenen, hvor de kan læse mere om Fyn, ja så er det naturligt at lede de nysgerrige videre ind på portalen. Og sådan skal det gerne blive med mange andre ting: Gode ideer, spændende it-projekter og viden, vi gerne vil dele med andre, har nu fået en fælles platform med fyn.dk, siger amtsborgmester Jan Boye.
Fyn.dk er blevet til gennem et bredt samarbejde mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. Portalen bliver ejet og drevet af Fyens Stiftstidende og TV 2/FYN i samarbejde med Fyns Amt og foreningen Informationssamfund Fyn.
Derudover bidrager en lang række offentlige og private institutioner med indhold til Fyn.dk.
-aha
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning og Miljøsanering
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Læs marts 2026 udgaven her
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tysk kvalitets siden 1860!
Fra Typehus til Drømme Villa
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger