Når man håndterer gips, skal der nu tekniske hjælpemidler i spil. Den gode nyhed er, at der nu findes hjælpemidler, der ikke bare skåner kroppen, men også kan spare tid
03-04-2009
Den nye branchevejledning om håndtering af gipsplader fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg har netop set dagens lys. I den bliver det påbudt at bruge egnede tekniske hjælpemidler ved alle typer håndtering af gipsplader, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Det drejer sig i praksis om alle rum, hvor der kan ’presses’ et hjælpe-remedium ind.
Ergonomisk og effektivt
Det er første gang i fem år, at en ny branchevejledning på området trykkes. Branchen har ventet på et hjælpemiddel, der gør det muligt at arbejde med gipsplader på en måde, der er skånsom for håndværkerens krop uden at det bliver for omstændeligt og en tidsrøver.
Maskinpakken Mountit er imidlertid en ny løsning, der både forhindrer de slidsomme løft og vrid, og samtidigt også giver en besparelse på især større opgaver – og dermed penge at spare for mester ved at leje eller købe maskinen. Produktet har været under udvikling siden 2003, hvor Dansk Byggeri og TiB tog kontakt til 14 af de største virksomheder i byggebranchen, der så gik sammen i selskabet Mountit med henblik på at udvikle et værktøj til gipsplader, der både var ergonomisk og effektivt.
fortsættes...
Mestrene skal glæde sig
Og det produkt er altså på markedet i dag, fortæller en tilfreds direktør i Mountit, Niels Bo Lykkegaard, der har store forhåbninger for fremtiden.
- De tekniske hjælpemidler vinder frem over hele linien. For ti år siden kravlede man rundt på stilladser i stedet for at bruge sakselifte, som man gør i dag. Det er i den retning, udviklingen går, og jeg synes, mestrene kun kan glæde sig over, at man nu også inden for gipshåndtering får muligheden for at slide mindre på sine ansatte, og samtidigt spare en masse tid, siger han.
Besparelse på 40 %
For ifølge Niels Bo Lykkegaard er det ikke peanuts, man sparer ved at lade de tre produkter, trolley, stacker og mounter arbejde for sig.
- Det koster selvfølgelig mester lejeomkostningen, men de penge er hurtigt tjent ind på flere områder. Fordi hele processen kan klares af én mand, hvor den i dag typisk klares af to, er der tale om en stor økonomisk besparelse, som vi har beregnet til 40 % siger han.
Og det er ikke bare kroner og ører, der er gevinsten ved at have en Mountit-pakke i sin stald.
- Det giver mester mere tilfredse medarbejdere med mindre bøvl med ryggen, som holder længere på arbejdsmarkedet og har færre sygedage. Oveni giver det en attraktiv arbejdsplads, når man skal tiltrække nye kræfter, at der tages hensyn til medarbejdernes helbred og trivsel, siger Niels Bo Lykkegaard.
Undgå sure smileys
Guleroden, der er i vente, hvis man begynder at anvende hjælpemidlerne er altså til at få øje på. En anden - og lidt mere ubehagelig - form for motivation kunne være at undgå straks-påbud og i yderste konsekvens midlertidig lukning af virksomheden, næste gang Arbejdstilsynet lægger vejen forbi ens virksomhed. 1. april sættes der nemlig gang i en intensiv tilsynskampagne, hvor ergonomi vil være i særligt fokus, og efter den nye branchevejlednings tilblivelse, bliver der altså slået betydeligt hårdere ned på manuelt arbejde med gipsplader end tidligere.
tibu@yahoo.dk
Reaktioner fra marken
Niels Erik Danielsen er konsulent i BAMBUS, Byggeriets Arbejdsmiljøbus, en mobil konsulenttjeneste, der vejleder og rådgiver byggevirksomheder og deres ansatte. Han har det sidste stykke tid introduceret mestre og svende for Mountit-værktøjet, og reaktionerne på det er blandede.
- Der er jo en vis konservatisme i branchen, og derfor en naturlig skepsis. Men for nylig demonstrerede vi faktisk systemet i praksis for en virksomhed i Ringsted, og her var man meget positive, da man først så metoden i brug. Jeg tror, mange ville overveje en anskaffelse af en Mountit, hvis de først havde prøvet den selv. Og bliver man fortrolig med den, er der virkelig meget tid at spare på især større opgaver, siger Niels Erik Danielsen.
Når han møder håndværkerne i marken, pointerer mange af dem, at en effektiv brug af Mountit-maskinerne forudsættes af flere ting.
- Mange nævner vigtigheden af, at der skal være orden i sagerne, så der ikke ligger alt muligt og flyder, når man skal trille eksempelvis multitrolleyen rundt. Samtidig påpeger man også, at der skal være en vis plads, hvor man arbejder, for at de forskellige maskiner ikke står i vejen. Men samtidigt er der bred enighed om, at maskinerne har deres berettigelse på større opgaver med en vis volumen, siger BAMBUS-konsulenten.
Mountit er:
En maskinpakke til gipshåndtering i tre dele, der består af en Multitrolley, en Stacker og en Mounter.
Multitrolleyen er en eldrevet transportvogn, der kan løfte, transportere, tilte, og rejse standard gipspladepakker med 24 plader i op til 300 cm længde og både i 90 og 120 cm bredde.
Stackeren er et stativ på fire hjul, som direkte fra Multitrolleyen kan modtage en pakke gips med 24 plader i oprejst position. Herefter kan pladerne stå ’på lager’ på Stackeren, hvor de oprejst optager mindre gulvplads.
Endeligt løfter Mounteren, en lille handy ’sækkevogn’ pladerne enkeltvis af Stackeren, hvorefter en mand kører pladen mod væggen og fikserer den.
Arbejdsbelysning til professionelle håndværkere
Markedsledende i afvandingsteknik
Læs det nyeste om vinduer. Udgives i samarbejde med VinduesIndustrien
Læs september 2023 udgaven her
Læs november 2023 udgaven her
Henrik Mielke, forperson for Renoverprisens nomineringsudvalg, og direktør i Pihl & Søn, svarer på seks skarpe spørgsmål fra BygTek
Ny vandnorm og nye krav til asbesthåndtering er blot de seneste opdateringer, der kræver efteruddannelse af VVS-installatørerne
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP, vil kun oplyse fire regnskabstal, og dermed må revisorerne ifølge Dansk Håndværk arbejde i blinde
Foreningen af Rådgivende Ingeniører(FRI) udarbejdet en ny branchevejledning for jordhåndteringsområdet