UgensErhverv.dk
Træmesse vil effektivisere træbranchenTræmessen præsenterer bl.a. nyt indenfor træbygger

Træmesse vil effektivisere træbranchen

Der forventes op til 1800 udstillere på den tyske Ligna-messe, der finder sted for 18. gang i Hannover d. 18.-22. maj

03-04-2009

Træmessens tema er i år ’Making more out of wood’, og temaet lægger bl.a. op til bedre effektivitet i arbejdet med træet, fra det står i skoven til det er i brug, eksempelvis som en del af et byggeri et sted i verden.

I 2007 var der 1832 udstillere og 107.000 besøgende på messen, hvoraf 82,1 % var professionelle håndværksmestre og beslutningstagere. Håbet er at nå op på ca. 1800 udstillere i år, hvilket ifølge arrangørerne ikke burde være umuligt.

- Netop i tider med lavkonjunktur profilerer Ligna Hannover sig som verdens førende messe indenfor skovdyrkning og træbranchen, og påvirker markedet positivt med messens motto – ’resurseeffektivitet’, siger Stephan Kühne, der er medlem af den arrangerende Deutsche Messe AG.

Ud over selve Ligna-messen er Hannover også vært for messen i messen, ’Håndværk, træ & mere’, som er Ligna-messens mødested for tømrere og snedkere. Det er tredje gang, håndværkermessen afholdes. På messen i 2007 var over 50.000 af de besøgende særligt interesserede i håndværkermessen, der bl.a. præsenterer maskiner, værktøj, råstoffer og ekstra dele til de træbearbejdende og -producerende håndværkere.

Ligna er desuden en meget international messe. Således kom udstillerne i 2007 fra 49 forskellige lande, mens 46,5 % af de besøgende kom fra 92 lande. På messen i 2009 er 32 danske virksomheder foreløbigt tilmeldt.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner