UgensErhverv.dk

Renoveringspulje får varm velkomst

Halvdelen af Danmarks husejere overvejer at søge tilskud – først og fremmest til miljørigtige renoveringsprojekter

27-03-2009

I en ny undersøgelse fra idényts villapanel har mere end 5.000 danske husejere kommenteret på den nyligt vedtagne renoveringspulje – og resultatet er overvældende.

Præcis 50 pct. af de adspurgte villaejere overvejer at søge tilskud fra renoveringspuljen. Det svarer til, at godt 600.000 danske husstande planlægger at iværksætte boligrenovering med tilskud fra den statslige pulje. I gennemsnit regner villaejerne med at bruge i omegnen af 75.000 kr. på nye renoveringsprojekter.

Nyheden om renoveringspuljen har således skabt forårsstemning i de danske villakvarterer, hvor der for over 87 pct. af de planlagte renoveringsprojekters vedkommende er tale om investeringer, der ellers ville være udskudt til senere, slet ikke iværksat eller udført på et mindre niveau.

”fortsættes…”Størstedelen af investeringerne vil gå til miljøvenlige og energieffektiviserende renoveringsprojekter som udskiftning af tag, døre og vinduer samt bedre isolering af husene. Næsten en fjerdedel af projekterne indbefatter direkte en forbedring af varmeanlæg eller installation af solfangere, solceller eller jordvarmeanlæg.

Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, siger i en kommentar til den nye undersøgelse, at den høje andel af Villapanelets medlemmer, som tilkendegiver, at de vil iværksætte nye renoveringsprojekter, både er overraskende og opmuntrende.

- Ikke mindst er det positivt, at en stor del af investeringerne er direkte affødt at renoveringspuljens tilskudsmuligheder. Det viser, at renoveringspuljen kan være den katalysator, der genstarter en central del af det private forbrug – vel at mærke med fokus på fornuftige, fremtidsorienterede projekter som boligrenovering og miljørigtige forbedringer – med en positiv afsmitning på hele samfundsøkonomien, siger Michael H. Nielsen.

Den aktuelle undersøgelses positive økonomiske udsyn ligger i tråd med resultatet fra den seneste store analyse fra idenyts villapanel i februar. Her svarede 71 pct. af de danske villaejere, at de trods finanskrisen forventer, at deres generelle forbrug i 2009 vil være på samme niveau som 2008, og 7 pct. regner direkte med at bruge flere penge i år.

idényts villapanel er et uafhængigt, internetbaseret panel med løbende
undersøgelser af temaer, der optager villaejere. Formålet med idényts villapanel er at øge kendskabet i den danske offentlighed til husejernes behov, interesser og synspunkter. Panelet består af 17.000 danske husejere.


TOP 10:
I følge den nye undersøgelse fra idényts villapanel planlægger husejerne først og fremmest at søge tilskud til renovering eller udskiftning af:

1. Vinduer
2. Tag og tagrender
3. Yderdøre
4. Køkken/bad
5. Isolering
6. Gulv
7. Varmeanlæg
8. Solfangere/solceller
9. Varmepumper/ventilation
10. Elinstallationer

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner