Ni mm var der fra indersiden af trappen til elevatorskakten, da den 22 meter lange elevatorskakt blev hejst gennem taget i Østbanegade 5 på Østerbro
27-03-2009
Bare 22 minutter tog det at få den nederste halvdel af den i alt 22 meter lange elevatorskakt ned gennem hullet i taget på Østbanegade 5, hvor beboerne længe havde glædet sig til at få elevator i ejendommen.
Siden efteråret har der været gang i det indvendige forarbejde med bl.a. at grave grube under elevatoren, skære hul i gelænderet, fjerne mæglerne, lave nye trappetrin, fjerne skimmelsvamp og andre uforudsete opgaver.
Torsdag d. 5. marts var dagen så kommet, hvor elevatoren skulle ankomme fra smedefirma Finn Olsen, der har svejset elevatorskakten sammen i værkstedet i Værebro ved Ølstykke. Herfra er elevatorstolen lidt usædvanligt allerede monteret i den ene del af skakten, før den blev transporteret til sin nye adresse på Østerbro.
- Det er nemmere at montere det hele hjemmefra værkstedet. Det sparer en masse montagetid. Når skakten er hejst ind, skal vi bruge et par dage på opretning. Derefter skal Omega Elevator nok bruge en lille måneds montagetid, forklarer smedemester Finn Olsen.
Slap for hård blæst
På grund af Østbanegades beliggenhed i nærheden af trafikknudepunktet Østerport Station kunne afspærringen af gaden først finde sted om aftenen, så håndværkerne fra Ringsted Bygningsentreprise havde hele dagen til at skære hul i taget og ellers forberede indhejsningen, så godt de kunne.
Trods begyndende vind og regn lykkes det uden problemer at få de to dele af elevatorskakten hejst ind i bygningen. Her blev skaktenes langsomme færd ned gennem trappeopgangen nøje fulgt af beboere, håndværkere og andre nysgerrige.
Havde det blæst mere end otte sekundmeter, var indhejsningen blevet aflyst.
Et kamera på kranens spids og beskederne i de omdelte walkie talkier gav kranfører Johnny Bille fra BMS et godt overblik over, hvor præcist skaktene skulle sættes gennem taget. Ni mm var der at gøre godt med inde i trappeopgangen, men med grå tæpper fastsat på indersiden af trappen, lykkedes det at få skaktene på plads uden at skramme den nymalede trappe.
Elevatoren blev officielt indviet torsdag d. 26. marts med deltagelse af bl.a. beboere, elevatorfirma, arkitekt m.fl.
louise@odsgard.dk
Vinduer, døre, trapper og kviste
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tagdækkernes faldsikringssystem
Tysk kvalitets siden 1860!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning og Miljøsanering
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner