UgensErhverv.dk

Renoveringspulje mangler energi-profil

Renoveringspulje: TUN er skuffet over kort tilskudsliste

24-03-2009

- Uforståeligt, at der ikke gives tilskud til det store energi- og miljømæssige besparelsespotentiale, der er i isolering af tag og facader. Det er to skridt frem og et tilbage.

Sådan siger Palle Thomsen, adm. direktør i Trælasthandlerunionen – TUN, om regeringen og Dansk Folkepartis Renoveringspulje på 1,5 milliarder kroner.

Princippet om tilskud til håndværkerlønninger og til energirigtige materialer bakker Palle Thomsen op om, men udmøntningen af aftalen har vakt nogen skuffelse i TUN:

- Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor kun en håndfuld renoveringstiltag – som eksempelvis installation af solfangere – kan give tilskud til indkøb af særligt energieffektive materialer. Listen over tilskudsberettigede projekter/materialer burde være meget længere. Med al respekt for eksempelvis sol- og jordvarme, som også er vigtigt, er der et langt større energi- og miljømæssigt potentiale i blandt andet at efterisolere vægge, lofter og gulve, påpeger Palle Thomsen.


”fortsættes…”
Den opfattelse støttes af tal fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), som har udregnet, at opvarmning og ventilation af bygninger udgør næsten halvdelen af det samlede danske energiforbrug. I den eksisterende bygningsmasse kan der spares mindst en tredjedel af varmeforbruget alene ved at udskifte vinduer (som er på tilskudslisten) OG efterisolere de dårligste ydervægge, gulve og tage, konstaterer SBI.

- Den korte ”positivliste” kunne så være udtryk for, at puljen heller ikke skal blive for populær. Men signalet fra parterne bag aftalen er jo, at man nok er parat til at øge puljen, hvis behovet opstår, så det er lidt svært at se logikken, siger Palle Thomsen.

Han understreger, at tilskuddene til håndværkerlønnen stadig gør det interessant at lave energibesparende renoveringer. Men en mere bred definition på energibesparende materialer, der kan opnå tilskud, ville gøre en god ordning endnu bedre.

tøtte

Læs mere om Renoveringspuljen her…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner