UgensErhverv.dk
Danske streger vinder i HollandMasterplanen for Almere Poort omfatter 2.500 nye b

Danske streger vinder i Holland

Christensen & Co vinder international konkurrence om bæredygtig bydel i Holland

23-03-2009

De danske arkitekter Christensen & Co (CCO) har tegnet en helt ny, bæredygtig bydel uden for Amsterdam med bl.a. energilager i strandklitternes varme sand.

Mangfoldighed, variation og bæredygtighed er centrale elementer i den nye bydel som er bygget op over et storslået menneskeskabt klitlandskab direkte ud til en 1,5 km lang strandpromenade langs Eisel Meer lige nord for Amsterdam.

Almere Poort domineres af et vestvendt strandområde direkte ud til Eisel Meer, og for at bevare det eksisterende landskab, med skove og vådområder og samtidig skabe et energisk, urbant miljø, er størstedelen af bebyggelsen i det vindende forslag koncentreret i tætte områder, hvor karakteristiske højhuse i op til 30 etager udfordrer det vidtstrakte og flade hollandske landskab.

Højhusene tilfører området et vartegn, der vil kunne ses helt inde fra det centrale Amsterdam. Dette greb skaber plads til at dyrke det nære og naturlige i de resterende områder med lavere byggeri som rækkehuse og villaer, der placeres på pæle i vådområderne og i den tætte skov.


”fortsættes…”
Fremtidens Almere bliver således tilegnet naturen og oplevelse, som varierer fra den pulserende, moderne, urbane strandby til det sanselige med sand mellem tæerne på stranden og trækronerne over hovedet i skoven. Almere kommer til at udtrykke en ny form for landskabelig urbanitet, som en bæredygtig ramme om aktivitet, leg og bevægelse.

Klitterne indgår som en aktiv del af bydelens ambitiøse energikoncept, hvor varmen fra store solfangere lagres i klitterne om sommeren, så den kan hentes op igen om vinteren. Alle bygninger vil desuden blive ressourceoptimeret gennem anvendelse af genbrugsmaterialer, opsamling af regnvand mv.

- Der er megen snak og mange gode intentioner i dag. Vi mener at det er muligt at gøre noget konkret og bygge bedre byer. I Almere har vi grebet chancen og anvendte bæredygtige koncepter til at skabe en vision for en levende by, som både er intens og tæt, men som også indeholder pauser af landskab, skov og strand, siger arkitekt Michael Christensen, indehaver af CCO.

Masterplanen for Almere Poort omfatter 2.500 nye boliger samt mere end 200.000 kvm. erhverv, rekreativt byggeri og service. CCO har udarbejdet projektet for Amvest BV, en af Hollands største ejendomsinvestorer og projektet er udført i samarbejde med BVR Byplanlægning og ZUS landskabsarkitekter, begge fra Rotterdam.

Den unge danske tegnestue har på kort tid etableret sig som en af de mest betydende inden for ressourceoptimeret og bæredygtig arkitektur, bl.a. med masterplanen for Stockholm Universitet, og det CO2-neutrale, banebrydende Green Lighthouse, som er under opførelse på Københavns Universitet og vil stå færdigt til Klimatopmødet senere i år.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner