UgensErhverv.dk
Kultur og idræt i ØrestadSkitseforslag til Parkourer udarbejdet af Kragh &

Kultur og idræt i Ørestad

Mange nye idræts- og kulturaktiviteter i Ørestad Syd

16-03-2009

I arbejdet med udvikling af idræts- og kulturfaciliteter i Ørestad har By & Havn afsat et 25.0000 kvm. stort område i Ørestad Syd i en periode på fem år fra 2008-2013, hvor det vil være muligt at etablere, udvikle og afprøve nye former for kultur og idræt i byens rum.
Området kaldes PLUG N PLAY og er ved at blive etableret Ørestad Syd tæt ved Vestamager Metrostation.

Her vil det om kort tid vil vrimle med idræts- og kulturaktiviteter. F.eks. verdens første Parkour-park og en topmoderne bane til rulleskøjteløb og speedskating.

- PLUG N PLAY er et godt eksempel på, hvordan vi udnytter de midlertidige ledige grunde og byrum, som altid vil opstå under opbygningen af en ny bydel, siger Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn.

”fortsættes…”Allerede nu er Urbane Haver og Mountainbike Dirtjump i gang. Men også tilbud som beachvolley og streetbasket vil komme københavnere og beboere til gode - ligesom der vil være plads til solbadning, grillhygge og fodbold med vennerne i det nye grønne kulturområde i Ørestad.

Det er By & Havn, der i samarbejde med beboere, idrætsforeninger, og andre samarbejdspartnere står bag de nye tilbud til københavnerne. Nordea Fonden har bevilget 3.150.000 kr. til speedskatingbanen, ligesom Københavns Kommune har bevilget penge til en Parkour-park.

Direktør i Nordea Fonden, direktør Torben Klein siger:
- PLUG N PLAY giver københavnerne et helt nyt rum i byen, der inviterer til leg, bevægelse og friluftsliv. I Nordea-fonden er vi glade for at kunne støtte rulleskøjtebanen, der kan bruges af alle, uanset om man er speedskater, motionist eller børnefamilie.

PLUG N PLAY er et begreb, der stammer fra computerverdenen, og overført til ”bylivssprog” betyder det, at det skal være nemt at tilkoble liv og aktiviteter til nye byområder. Der skal f.eks. være adgang til vand, strøm, toiletter og opbevaring, og herfra kan leg og bevægelse, kultur og idræt i byens rum blomstre.

Projektet PLUG N PLAY i Ørestad skal foreløbig køre fra 2009-2014, og ideen er, at områdets aktiviteter umiddelbart kan flyttes til andre ledige grunde eller andre byudviklingsområder. De tilbud, der viser sig til at have størst tiltrækningskraft, kan også senere bruges som inspirationskilde til andre byrum.

Jens Kramer Mikkelsen lægger ikke skjul på, at initiativet også er forretningsmæssigt begrundet:

- By & Havns vision er, at udvikle levende bydele på et forretningsmæssigt grundlag. PLUG N PLAY er en investering i bylivet – en kickstart af udviklingen i Ørestad Syd, hvor de første beboere netop er flyttet ind.

Ved at investere i midlertidige idræts- og fritidsfaciliteter håber vi selvfølgelig at tiltrække både beboere og investorer. Og så er det en stor fordel at aktiviteterne kan flyttes rundt, så de kan passes ind i den løbende udvikling af byen, siger Jens Kramer.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner