Sproglig assistance til virksomheder som har styr på det faglige, men hvor tid og evner ikke rækker til at formulere tilbuddet, så det sidder i skabet
13-03-2009
Hvert år skal danske virksomheder tage stilling til tusindvis af udbud. Skal der bydes, og hvordan skal tilbuddet skrues sammen?
Mange virksomheder bevæger sig ud på dybt vand, når materialet skal udarbejdes, for hvad skal der stå i de mange skemaer og på de blanke A4-sider, og hvilken dokumentation skal følge med ?
- Vi oplever, at virksomhederne har en enorm faglig indsigt og viden, og de kan ofte besvare alle faglige spørgsmål, men når ordene skal sættes ned på papir, bliver budskabet ofte forplumret, eller det strander helt – og det er netop der, vi kan gå ind og hjælpe, forklarer kommunikationsrådgiver Marlene Kjeldergaard fra PR-bureauet KommunikationsPartneren i Odense.
”fortsættes…”Typerne af udbud varierer. Der kan være tale om store og meget omfangsrige udbud, eller der kan være tale om en mindre licitation. Fælles for dem er, at en række spørgsmål skal besvares og at virksomhedens ydelser og procedurer skal beskrives, men hvis virksomheden ikke har erfaringen i at udarbejde og skrive materialet, kan opgaven virke uoverskuelig.
- De store virksomheder har jo i mange tilfælde hele afdelinger – eller i hvert fald en intern ekspertise – som har erfaring med at udarbejde tilbudsmateriale. Det er ikke dem, der har brug for den sproglige hjælp. Det har derimod den brede underskov af mindre og mellemstore virksomheder, som ikke lige har ekspertisen in house, men som stadig ønsker at afgive et tilbud på et givent udbud, forklarer Marlene Kjeldergaard.
Flere typer af virksomheder har allerede gjort brug af KommunikationsPartnerens fornemmelse for sprog og stil. Indtil nu har der været tale om arkitektfirmaer, entreprenører, rekrutteringsvirksomheder og et enkelt reklamebureau.
- Nogle af vores kunder er absolut vant til at formidle – f.eks. i form af tegninger og illustrationer og til tider da også i tekst. Men når de alligevel beslutter at få ekstern bistand til den skriftlige udformning, er det fordi, de ønsker at sikre, at deres faglige ekspertise og kompetencer kommer helt tydeligt til udtryk – også rent sprogligt og stilistisk, fortæller Marlene Kjeldergaard.
Selv om de rigtige ord og de rigtige formuleringer kan give teksten et gevaldigt løft, er der selvfølgelig ingen garanti for at vinde.
- Et tilbud består af mange enkeltdele, som vi ikke har indflydelse på, så vi kan naturligvis ikke give garantier for, at virksomhederne vinder blot ved at bruge vores service, men vi kan sikre, at der rent sprogligt ikke kan sættes en finger på deres materiale, understreger Marlene Kjeldergaard.
tøtte
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs marts 2026 udgaven her
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner