UgensErhverv.dk
Nedrivning er et håndværkTommy Søndergaard flankeret af Kim Ottendal (tv)

Nedrivning er et håndværk

Faglig ballast gavner nedrivnings-branchen. Nedriver-uddannelsen er en solid succes, mener arbejdsgiver og kursister

11-03-2009

Hos Søndergaard Nedrivning ApS i Frederiksund, som har haft flere medarbejdere på skolebænken, er både kursister og arbejdsgiver meget tilfredse med den nye nedriver-uddannelse.

- Da jeg startede som nedriver for mere end 11 år siden, var det en branche, som man så meget ned på, siger Jesper Ottendal, som sammen med sin bror Kim Ottendal er ansat hos Søndergaard Nedrivning og netop har gennemført nedriver-uddannelsen.
- Dengang fik vi tudet ørerne fulde om, at vi ”stjal” arbejdet fra de andre håndværkere. I dag er situationen en anden, og jeg tror næppe, at de samme håndværkere ville undvære os på byggepladsen.

Nedrivning dengang var også forbundet med stor nedslidning og mange arbejdsulykker på grund af tunge løft, støv, støj og vibrationer. De fysiske omgivelser har ikke ændret sig siden da, men i dag har vi rådighed over en masse sikkerhedsudstyr, maskiner og tekniske hjælpemidler, som simpelthen ikke fandtes dengang.

Man skal også huske på, at alt nedrivningsmateriale tidligere bare blev smidt ud i én stor bunke. I dag bliver alt kildesorteret, og heraf bliver omkring 90 pct. genanvendt i byggeriet. Så generelt synes jeg, at der har været en meget stor udvikling indenfor branchen, og faget er også blevet meget mere respekteret med årene, siger Jesper Ottendal.

”fortsættes…”- Jeg tænker helt klart mere over miljø og arbejdsmiljø end jeg gjorde tidligere, tilføjer forhenværende maler og nu nedriver Kim Ottendal.

- Støv, asbest og PCB er bestemt ikke ukendte begreber i nedrivningsbranchen, men efter jeg har gennemført nedriver-uddannelsen, føler jeg mig bedre klædt på til opgaverne. Og jeg er også blevet mere motiveret til f.eks. at anvende personlige værnemidler. Et større indblik i, hvordan bygninger og konstruktioner er sammensat, og viden om afstivning og stabilitet betyder også, at jeg har fået en større tryghed i min dagligdag, siger Kim Ottendal.

Og arbejdsgiveren er glad for uddannelsen:
- Uddannelsen giver mine folk en faglig ballast, som både de og jeg har glæde af. Folkene bliver klædt fagligt på indenfor alle relevante områder, og som arbejdsgiver får jeg mere fleksible og mere tilfredse medarbejdere tilbage.
Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at mange af de medarbejdere, som vi beskæftiger, kommer uden nogen form for uddannelse. Med nedriver-uddannelsen kan vi opkvalificere disse medarbejdere og være med til at give branchen et fagligt løft som helhed, siger direktør Tommy Søndergaard fra Søndergaard Nedrivning APS.

Fakta om uddannelsen
Nedriver-uddannelsen gennemføres på VIA University College i Horsens
Det første hold kursister startede den 24. april 2006 på den nye nedriver-uddannelse, som er etableret af Fagligt Fælles Forbund, 3F og Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri.

På uddannelsen, som varer 1½ år, undervises i hovedområderne: bygningskonstruktioner og -typer, materialelære, miljøforhold, maskinbetjening, tegningsforståelse, logistik, lovgivning og brancheforhold, bygningsstabilitet, afstivning, samt indvendig og udvendig nedrivning – alt sammen med hovedvægt lagt på miljø og sikkerhed.

tøtte

Brochurer

Burgerbesøg koster arbejdsgiver 235.000 kroner

Burgerbesøg koster arbejdsgiver 235.000 kroner

Østjysk anlægsgartner skal ifølge Fagbladet 3F af med 235.000 kr. i registreringsafgift, efter at hans medarbejdere brugte varebil/mandskabsvogn til at besøge McDonald efter arbejdstid

Storebæltsbroen lukkes to gange i døgnet

Storebæltsbroen lukkes to gange i døgnet

På grund af vedligeholdelsesarbejder bliver det nødvendigt at lukke broen 45 minutter to gange i døgnet i denne uge

Ambition: mursten, der kan lagre CO2

Ambition: mursten, der kan lagre CO2

Forskere og virksomheder i Sønderborg og omegn vil udvikle teknologi, der gør det muligt at lagre CO2 i mursten

Uduelige og inkompetente embedsmænd koster el-kunder mindst ti milliarder kroner

Uduelige og inkompetente embedsmænd koster el-kunder mindst ti milliarder kroner

Kun 206 kilometer el-net ud af de 490 kilometer el-net, som der ifølge planen var behov for pr. 1. januar 2026, er anlagt