UgensErhverv.dk
Friske ledere til byggerietNye ledere til byggeriet: Øverst Østholdet. Neders

Friske ledere til byggeriet

De første kursister har gennemført Byggeriets Lederuddannelse

10-03-2009

28 deltagere har netop - som de første - bestået den sidste eksamen og gennemført Byggeriets Lederuddannelse

Da Dansk Byggeri i slutningen af 2007 relancerede Byggeriets Lederuddannelse, viste det sig hurtigt, at uddannelsen ramte et udækket behov hos organisationens medlemmer. Muligheden for at gennemføre et langt uddannelsesforløb tæt på virksomheden har tiltrukket flere end 200 deltagere, og de første kan nu hænge eksamensbeviset op på kontoret.

En af de nyudklækkede ledere, direktør Troels Hansen fra Gadstrup har oplevet forløbet således:

- Jeg har et ungt firma, og har taget springet fra tømrersvende til mester. Jeg var godt klar over, at jeg havde brug for at lære de discipliner der ligger uden for det håndværksmæssige, og derfor har uddannelsen være rigtig god, siger Troels Hansen og fortsætter:

”fortsættes…”- Erkendelsen af, hvor meget jeg har lært, kommer lidt efter lidt, når jeg bruger det, jeg har lært, i praksis. Det, som står tydeligst lige nu, er timerne omkring økonomi og personlig ledelse, mens jeg måske nok synes, at jeg allerede vidste meget om det, som der undervises i på arbejdsmiljømodulet, siger Troels Hansen, der også har tænkt over sin virksomheds udvikling set i lyset af de nye kompetencer:

- Jeg har hele tiden tænkt, at det gik fint med firmaet, og at det udviklede sig i den rigtige retning. Efter Byggeriets Lederuddannelse ved jeg, at der var mange punkter, hvor jeg kunne forbedre tingene, og jeg har lært, hvor jeg skal bruge mine ressourcer. Jeg har ikke kun planer om, at firmaet skal vokse – jeg vil også have, at kvaliteten følger med. Jeg er blevet bedre til at være skarp på de rigtige tidspunkter, og jeg kan se nu, at det handler om styring og værktøjer til styring, siger Troels Hansen,

De nyuddannede ledere, har desuden fået et solidt, lokalt netværk af kolleger. Troels Hansen har allerede aftalt med sine holdkammerater, at de skal holde kontakten ved lige, og også at de fortsat skal uddanne sig sammen. Det tætte kendskab til hinanden er værdifuldt, når han skal vælge samarbejdspartner og fagentreprenører, fordi han kan vælge at arbejde sammen med andre, som har samme udgangspunkt som ham selv.

Hos Dansk Byggeri glæder man sig over, at uddannelsen er en succes, men det får ikke afdelingschef Eva Kartholm til at hvile på laurbærrene.

- Vi ønsker også at tilbyde kompetenceudvikling i forlængelse af denne uddannelse. Når virksomheden vokser, er det nødvendigt at kunne se længere frem, og vi arbejder på to fronter. Dels med at etablere en byggelederuddannelse som tager afsæt i de kompetencebehov, som blev beskrevet i den undersøgelse, som Dansk Byggeri fik lavet i efteråret, og dels en lederuddannelse, hvor vi fokuserer mere på strategi og organisation.

Den viden er afgørende for lederen, hvis han skal håndtere virksomhedens vækst professionelt og med succes, siger Eva Kartholm.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner