UgensErhverv.dk

Regeringen sylter det almene byggeri

Boligselskabernes Landsforening kritiserer regeringen for ikke at ville sætte gang i renovering og byggeri af almene boliger

09-03-2009

- Regeringen er åbenbart fløjtende ligeglad med almindelige menneskers boligforhold. Jeg kan ikke tolke det anderledes, når den så kategorisk afviser det netop offentliggjorte socialdemokratiske boligudspil, der ellers kunne skabe større aktivitet bl.a. i det almene byggeri.

Sådan siger formanden for Boligselskabernes Landsforening, Palle Adamsen, i en kommentar til den debat, der er opstået efter det socialdemokratiske udspil. Heri foreslås en 15 mia. kr. vækstplan for billige boliger, heraf 4 mia. kr. til opførelse og huslejetilskud af 5000 nye almene boliger og 4 mia. kr. til renovering i eksisterende alment byggeri.

- Siden regeringen med Anders Fogh i spidsen under valgkampen i 2007 lovede at gøre noget for at få bygget flere almene boliger, er intet sket. Alle forsøg på at få mere gang i byggeriet af almene boliger er konsekvent blevet syltet. Et udvalgsarbejde om finansiering og reglerne for de maksimale priser er blevet lagt på is i mere end syv måneder, og stadig er der intet, som tyder på, at regeringen vil gøre noget for alvor. Det er meget skuffende.

- Behovet er ellers enormt. Mange almindelige mennesker har svært ved at finde en bolig, de kan betale i de dyre byområder, og de eksisterende almene boliger står og skriger på renovering og forbedring. Men regeringen afviser kynisk alle forslag om større aktivitet, som det nu også sker i forhold til det socialdemokratiske udspil, slutter BL’s formand.

- mir

Læs Socialdemokraternes boligudspil her

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner