UgensErhverv.dk

Ny ejendomsvurdering bør trækkes tilbage

Den nye offentlige ejendomsvurdering opskriver over en bred kam ejendommenes værdier med 15-20 procent

04-03-2009

og strammer dermed skatteskruen for erhvervslivet. ”Vurderingen er ude af trit med virkeligheden og bør straks trækkes tilbage,” siger erhvervsdirektør Jørgen Jørgensen, EDC Erhverv.

I disse dage udsender SKAT den nye offentlige ejendomsvurdering, der primært benyttes som grundlaget for kommunernes beskatning af erhvervsejendomme, dækningsafgiften. Den nye vurdering, dateret 1. oktober 2008, opskriver over en bred kam ejendomsværdierne og grundværdierne med 15-20 procent i forhold til vurderingen fra 2006, og det er helt ude af trit med virkeligheden, mener EDC Erhverv.

”Vi skønner, at den nye offentlige vurdering på landsplan er udtryk for en overvurdering af de aktuelle ejendomsværdier på minimum 30 procent. Det betyder, at dansk erhvervsliv i år kommer til at betale cirka en mia. kr. for meget i dækningsafgift. Det lugter langt væk af, at man fastholder en urealistisk høj vurdering af hensyn til de kommunale budgetter,” siger erhvervsdirektør Jørgen Jørgensen, EDC Erhverv.

I alt opkræver 45 af de danske kommuner dækningsafgift hos virksomhederne, anført af de store byer, hvor afgiften typisk udgør 10 promille af ejendomsværdien. Samlet set bidrager dækningsafgiften i 2009 med cirka 2,9 mia. kr. til den kommunale økonomi. Alene i Københavns Kommune indbringer dækningsafgiften i år cirka én mia. kr., og det beløb ville være 300 mio. kr. mindre, hvis den nye ejendomsvurdering afspejlede de reelle ejendomsværdier.

”Efter udsendelsen af den seneste offentlige vurdering i 2007 modtog SKAT en bølge af klager. Denne gang er der lagt op til en hel tsunami af klager, hvis den nye vurdering fastholdes. Det er en ommer. Skatteministeren bør simpelthen trække vurderingen tilbage hurtigst muligt og sørge for, at der i stedet laves en vurdering, der er i overensstemmelse med markedet,” siger Jørgen Jørgensen.

Som et grelt eksempel på, at de nye vurderinger rammer helt ved siden af, henviser han til en erhvervsejendom på Livjægergade i København, der ifølge den nye offentlige vurdering har en ejendomsværdi på 156 mio. kr. Ejendommen blev i januar 2009 solgt på tvangsauktion for 56,2 mio.kr. brutto – altså 100 mio. kr. under den nye vurdering, der afgør dækningsafgiften. De nye ejere kommer altså til at betale cirka én mio. kr. for meget i dækningsbidrag om året.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner