Der er tænkt på fremtidens byggeri på de seks aktuelle konferencer, som byggemessen ScandBuild foreløbigt har meldt ud
02-03-2009
Når den skandinavisk fokuserede byggemesse ScandBuild løber af stablen i Bella Center d. 31. marts til 2. april vil der - ud over muligheden for at møde byggematerialeproducenterne, mærke på byggematerialerne og se dem i brug - også være flere muligheder for at fordybe sig i fremtidens byggeri.
Det kan gøres på foreløbigt seks konferencer, der bl.a. handler om passivhuse, fugt, indeklima, IT-sikring, træbyggeri samt match making mellem svenske og tyske samt mellem danske og tyske byggefirmaer.
De konferencer, der foreløbigt er på plads til glæde for de deltagende beslutningstagere, arkitekter, entreprenører, konstruktører, indkøbere samt ledere af ejendomsselskaber, er følgende:
Tirsdag 31. marts: International Fugtdag
Både Danmark og Sverige har for nyligt indført nye regler for byggeriet, hvor krav til fugtsikkerheden har fået en ny formulering. Kritisk fugttilstand skal identificeres for de materialer, man skal anvende, og byggeri skal fugtsikres i forhold til disse krav. Dette emne tages op på den Internationale Fugtdag, hvor internationalt ledende eksperter inden for fugt deltager som forelæsere.
Arrangør: Bygningsfysik ved Danmarks Tekniske Universitet og Fugtcentrum ved Lunds Tekniske Højskole
Tirsdag 31. marts: Sustainable Industrial Buildings
Målet med konferencen er at synliggøre forskellige eksempler på bæredygtigt, industrialiseret og energieffektivt byggeri. Dagen afsluttes med en diskussion om, hvordan vi bygger fremtidens passivhuse med industriel teknik.
Arrangør: Teknologisk Institut
Onsdag 1. april: Skandinavisk Danvakdag
Danvaks årlige konference for ingeniører inden for den skandinaviske HVAC-branche mødes på ScandBuild til Danvakdagen. Årets konference fokuserer på klimaet, bl.a. indeklimaet i bygninger, passivhuse, varmesystemer og energisystemer.
Arrangør: Danvak
Fortsætter...Onsdag 1. april: Grøn IT i Byggeri 2009
Konferencen vil klæde byggebranchen på med viden om, hvordan man bygger boliger/ejendomme, der i kraft af IT både er mere energirigtige og er fremtidssikret med en skalerbar IT-infrastruktur.
Arrangør: iPier Technologies og ITB Det Digitale Hjem
Torsdag 2. april: International Træbyggeridag
Træbyggeridagen er et forum for alle i branchen, hvor nye muligheder inden for træbyggeri diskuteres. Branchen står over for nye udfordringer, når det gælder ny arkitektur og nye klima- og energismarte løsninger. Det drejer sig om en ny måde at bygge på.
Arrangør: Sveriges Träbyggnadskansli og Træinformation
Tirsdag 31. marts/onsdag 1. april: Match making på ScandBuild
Det Tysk-Danske og Tysk-Svenske Handelskammer arrangerer forretningsmøder mellem såvel svenske og tyske som danske og tyske byggefirmaer inden for håndværk, byggeri og byggematerialer. Ved personlige møder på ScandBuild kan nye forretningskontakter knyttes til gavn for det fremtidige samarbejde.
Arrangør: Det Tysk-Danske Handelkammer og Tysk-Svenske Handelskammer
-los
Markedsledende i afvandingsteknik
Læs november 2023 udgaven her
Læs september 2023 udgaven her
Læs det nyeste om vinduer. Udgives i samarbejde med VinduesIndustrien
Arbejdsbelysning til professionelle håndværkere
Novo Nordisks underentreprenører på flere byggepladser lever ikke op til, at deres faktiske løn- og arbejdsvilkår opfylder krav for at få opholdstilladelse i Danmark
Københavns Kommune har forbedret byggesagsbehandlingen til et gennemsnit på 47 dage mod 103 dage året før, viser DI-analyse
Folketinget har godkendt bygge- og anlægsprojekter på et grundlag, der i de fleste tilfælde – især i forhold til tid – har vist sig ikke at holde
Arbejdstilsynets kontrol er vilkårlig og utilstrækkelig. Formanden for Danske Byggefag kalder det en "arbejdsmiljøskandale, som kan sammenlignes med tidligere tiders bly og PCB"