UgensErhverv.dk

Motivér boligejere til energirenovering

Tre nye rapporter om energieffektivisering med gode råd til stimulering af boligejernes engagement i energirenovering

23-02-2009

- Med en fornuftig tilbagebetalingstid kan der spares 30-35 pct. på den energi, som landets boliger og erhvervsbygninger i dag bruger til opvarmning. Det gøres bl.a. ved at efterisolere lofter og gulve, og ved at sætte nye lavenergiruder i vinduerne og skifte varmesystemets kedel

Det siger Kim B. Wittchen, der er seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. Han har sammen med forskningschef Søren Aggerholm og seniorforsker Ole Michael Jensen, ligeledes SBi, skrevet tre nye rapporter om energieffektivisering af bygninger.

Baggrunden for rapporterne er, at 40 pct. af landets samlede energiforbrug går til opvarmning af bygninger. Forskernes beregninger viser, at der et meget stort potentiale for at spare energi i både nyt byggeri og i den eksisterende bygningsmasse.


- Ved at sætte ind med energibesparelser opnår vi flere ting: Bolig- og bygningsejerne sparer penge på driften, forsyningssikkerheden i samfundet øges, og den globale klimaforandring mindskes. Dermed kan energibesparelserne blive et vigtigt bidrag til, at vi i Danmark lever op til klimaforpligtelserne, siger Søren Aggerholm.

"fortsætter..."
Men før man kan nå så vidt, skal boligejerne stimuleres til at gøre en indsats.

I den ene af rapporterne ”Virkemidler til fremme af besparelser i bygninger”, har seniorforsker Ole Michael Jensen opstillet et helt katalog med virkemidler, der kan gøre noget ved sagen, især forbedringer i den eksisterende bygningsmasse, både private boliger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger.

Tilskyndelserne til at energirenovere kan være klima- og miljøhensyn, men også et ønske om bygningsforbedringer som f.eks. et tæt tag, mindre fugt og et bedre indeklima.

Når tilskyndelserne er på plads, så indtræffer der barrierer for alligevel ikke at gå i gang. Nogle synes måske, det er for dyrt, der er ikke tid, man orker ikke at have håndværkere i huset, eller det er for besværligt at finde ud af, hvor det vil være mest hen-sigtsmæssigt at sætte ind med energirenoveringen. Virkemiddelkataloget fremlægger også en lang række muligheder for at nedbryde disse barrierer. Politikerne kan vælge og vrage blandt et væld af muligheder.

Når det gælder tilskyndende virkemidler, så peger rapporten på bl.a. landsdækkende klima- og energisparekampagner, der skal gøre os mere energiansvarlige og få os til at se fornuften i energirenovering. Midler kan også være statslige tilskud og lån, som i lignede tidligere situationer har vist sig at være særdeles effektive for at fremme interessen. Den samme effekt kan man opnå gennem rentefradrag.

Man kan også tænke sig skrotningspræmier, som vi kender det fra biler. I mange tilfælde kan det ikke betale sig at føre gamle, uisolerede huse op til tidens standard. Det vil være mere fordelagtigt, både økonomisk, planløsningsmæssigt og arkitektonisk at rive huset ned, og bygge et nyt på grunden. Med et statsligt nedrivningstilskud kunne myndighederne så stille krav om, at det nye hus skal overholde den bedste energiklasse.

Hvis man vil give en større anerkendelse til de bygningsejere, der har gjort noget for løbende at spare på energien, peger rapporten på, at der kan indføres grøn ejendomsbeskatning, som det kendes fra grøn ejerafgift ved bilkøb. Her betaler de største energislugere den højeste skat eller årlig afgift, mens de energivenlige, i dette tilfælde bygninger, opnår skattebegunstigelse eller rabat, f.eks. på ejendomsværdiskatten.

De tre rapporter fra SBi er udarbejdet for Energistyrelsen og Erhvervs- og Bygge-styrelsen og indgår i arbejdet med at udarbejde en ny energistrategi.

tøtte

Læs eller download de tre forskningsrapporter: Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover, Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri og Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner