UgensErhverv.dk

Ledningsjagt på nettet

Fremover kan lednings-ejerne findes i nyt landsdækkende register før der graves.

11-10-2004

Der er penge og mange ærgrelser at spare, når registeret med det krøllede navn - LedningsEjerRegisteret (LER) - går på nettet. Med en søgefunktion vil man kunne zoome ind på et kort over det område, der planlægges gravearbejde i. Herefter gives der oplysninger om alle, der ejer ledninger i området. Den information er ikke samlet et sted i øjeblikket, og det koster samfundet store udgifter.
Således har Erhvervs- og Byggestyrelsen anslået, at 83.000 ledningsanlæg hvert år ødelægges som følge af fejlgravninger, og tilsammen kan lednings-ejere og entreprenører, håndværksmestre mm. spare reparationsudgifter for op mod 200 mio. kr. ved at undgå graveskaderne.

- LER vil få stor betydning for hele den danske ledningsejer- og entreprenørbranche. Vanskeligheder ved at lokalisere ledninger i jorden samt identificere deres ejere forud for gravearbejder har gennem mange år været et problem for entreprenørbranchen. Der har ikke været ét sted, man kunne henvende sig og få oplyst, hvem der har ledninger hvor," siger projektleder Niels Fog, Cowi, der i samarbejde med Ementor skal udvikle og drive registeret de næste fire år.

Ifølge planen vil LER være klar til at modtage indberetninger fra lednings-ejerne, typisk vandværker, fjernvarmeværker, teleselskaber, gasselskaber og antenneforeninger, fra 1. marts næste år. Ejerne skal oplyse om geografisk placering af deres ledninger og om, hvordan de kan kontaktes for nærmere information.
Fra 1. september ventes LER åbnet for brugersøgninger. Samtidig får entreprenører o.a., som erhvervsmæssigt udfører gravearbejder, fra denne dato pligt til at forespørge i registret, før de stikker spaden i offentlige vejarealer eller private fællesveje.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år