UgensErhverv.dk

Sikkerhed starter i læretiden

Lærlinge inden for byggeriet skal fra den første dag i deres læretid uddannes til at have fokus på et godt arbejdsmiljø og høj sikkerhed.

19-02-2009

Alle et ansvar for at løfte denne opgave. Det gælder skolerne, virksomhederne, de unge selv, deres forældre og byggeriets organisationer. Der skal arbejdes med holdningen til arbejdsmiljø og sikkerhed. Og så skal der handles, understreger Jesper Juul Sørensen, udannelseschef i Dansk Byggeri.

Det handler om den evige kamp for at højne sikkerhedsniveauet i byggebranchen. Siden 2000 har det været kendt, at det især er de unge, der kommer til skade. Derfor har Dansk Byggeri sammen med de faglige organisationer 3F og TIB udvidet indholdet af arbejdsmiljø- og sikkerhedsuddannelsen i byggeriets erhvervsuddannelser.

Masser af kurser i læretiden
- Eksempelvis er indholdet af de relevante sikkerhedscertifikater i uddannelserne løbende blevet udvidet. I dag bruger lærlingene inden for bygge og anlæg i gennemsnit knap en femtedel af deres tid på skolebænken på at blive bedre til at håndtere arbejdsmiljø og sikkerhed på byggepladsen, siger Jesper Juul Sørensen.

En bygningsstruktørlærling får således i dag en arbejdsmiljøuddannelse, førstehjælps- og brandbekæmpelseskursus og kurser i systemstillads, vejen som arbejdsplads, anhugning, epoxy og bitumen som del af svendebrevet.

Fortsættes ...Efteruddannelse i sikkerhed
Sådan var det ikke tidligere og derfor arbejder Dansk Byggeri sammen med 3F, TIB og arbejdstilsynet om at få etableret nogle "certifikatpakker", som på en enkel måde kan opkvalificere de svende, der ikke fik arbejdsmiljø- og sikkerhedsuddannelse i læretiden.

Dansk Byggeri håber det bliver et tilbud, som mange vil benytte sig af.

- Der er ingen tvivl om, at det er væsentligt løbende at minde hinanden om, at vi skal sætte fokus på lærlingenes arbejdsmiljø både i virksomheden og på skolen. Vi håber, skolerne vil spille konstruktivt med, og blandt andet gennem inddragelse af vores repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg aktivt arbejde for, at vi får rykket holdningerne til arbejdsmiljø og sikkerhed i den rigtige retning både hos mestre, svende og lærlinge, slutter Jesper Juul Sørensen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner