UgensErhverv.dk

Udbyd opgaven med mængder

Mange bygherrer udnytter ikke fuldt ud muligheden for at angive mængder i udbudsmaterialet. Til skade for den samlede byggeproces, kritiserer Dansk Byggeri.

17-02-2009

Da murer- og entreprenørfirmaet HUJ A/S for nylig bød på en betonentreprise for Århus Kommune, var der tale om et udbud med mængder. Den kommunale bygherres rådgivere havde altså fra centralt hold foretaget opmålingen, så de bydende entreprenører kunne koncentrere sig om tidsestimat og enhedspris.

Metoden, der er en del af Det Digitale Byggeri, ses stadigt flere steder, og den roses for at lette de udførendes beregningsbyrde og sikre en mere effektiv byggeproces for alle parter.

Men det, der skulle være en landvinding, viste sig i den aktuelle sag at blive bremset af bureaukrati og fastlåste regelsæt.

Fra papir til elektronisk tilbage til papir
HUJ modtog projektmaterialet – herunder en tilbudsliste på 27 sider – fra bygherren, og man førte de oplyste mængder over i kalkulationssystemet for tilbuddet.

Da opmålingsarbejdet var gjort på forhånd, gik beregningen nemmere og hurtigere, end hvis HUJ selv skulle have opmålt mængderne.

HUJ afleverede en tilbudsliste med enhedspriser mv. fra kalkulationssystemet, der var helt i overensstemmelse med den tilbudsliste, Århus Kommune sendte ud på papir.

Hos HUJ troede man, tilbuddet var afgivet, men det viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Fra bygherren fik man nemlig at vide, at tilbuddet ikke var konditionsmæssigt. HUJ’s tilbud blev afvist, fordi man ikke havde overført oplysningerne fra kalkulationssystemets tilbudsliste til bygherrens praktisk talt identiske tilbudsliste. Dette skulle i givet fald gøres manuelt, da udbudsmaterialet ikke fremsendes elektronisk fra kommunen.

- Og når man som os afleverer to tilbud om ugen, så har det altså betydning, supplerer Hans Ulrik Jensen, direktør i HUJ A/S.

Fortsættes ...At smide besparelser ud ad vinduet
Sagen har fået Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, til at kritiserer de rigide krav til tilbudslisternes udformning.

- Udbud med mængder rummer et vigtigt effektiviseringspotentiale. Men når de udførende alligevel afkræves den ligegyldige opgave, det er at skrive et elektronisk regneark af og føre det over på papirtilbudslister fra bygherren, forsvinder ideen og muligheden for effektivisering. Der efterlyses ikke totalt frie rammer for, hvordan et tilbud kan se ud, blot lidt fleksibilitet og øje for de nye muligheder fra bygherrens side, siger han.

Brug det der virker
Det Digitale Byggeri er langt fra hverken færdigudviklet eller implementeret. Alligevel er der en række områder, hvor man kan drage nytte af at trække på de digitale metoder.

- Der er brug for pragmatisk tænkning, hvor de digitale værktøjer, der fungerer, tages i anvendelse. Det gælder f.eks. digital udveksling af mængder og brug elektroniske tilbudslister. Her bør man i højere grad koncentrere sig om at få indarbejdet rutinen, end om hvorvidt der er brugt regneark eller kuglepen, forklarer Michael H. Nielsen.

Dansk Byggeris ledelse lægger altså op til, at man udnytter de muligheder, der allerede findes. Michael H. Nielsen slutter af med en opfordring til hele branchen:

- Både bygherrer, rådgivere og de udførende virksomheder har en forpligtelse til at fremme effektiviteten i byggeriet ved at implementere de metoder og processer, der allerede er udviklet og afprøvet. Det forventer slutbrugerne, og de betaler gildet!

- mir

Brochurer

Nyt netværk for kvindelige entreprenører

Nyt netværk for kvindelige entreprenører

Produktionschef i LM Byg, Anna Lind Esmarch, og Christine Cecilie Olsen, afdelingschef hos Holbøll har skabt et netværk for kvindelige entreprenører

Transportdirektører til ledelse i MTH

Transportdirektører til ledelse i MTH

MT Højggaard Holding vil på en ekstraordinær generalforsamling have valgt to nye medlemmer ind i bestyrelsen - en CEO fra Københavns Lufthavne og en VP fra DSV

Konkurser i byggeriet (Uge 28/2025 -2)

Konkurser i byggeriet (Uge 28/2025 -2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Der mangler lærlinge til teknik-virksomhederne

Der mangler lærlinge til teknik-virksomhederne

Knap halvdelen af teknik-virksomhederne vil derfor ansætte flere lærlinge – men der er ikke nok at tage af, lyder det fra TEKNIQ