UgensErhverv.dk

Kommunerne har snydt miljøministeren

Kommunerne har ikke overholdt deres aftale med miljøministeren om at få færdigbehandlet store stakke af ventende miljøgodkendelser inden årets udgang

05-02-2009

Sidste sommer - den 26. juni 2008 - aftalte miljøminister Troels Lund Poulsen med Kommunernes Landsforening, at kommunerne i 2008 skulle færdigbehandle mindst 1.200 miljøgodkendelser for ombygninger, miljøforbedringer og opførelse af nye stalde. Nu et halvt år efter ser det ud til, at kommunerne er bedre til at forhandle med miljøministeren end til at myndighedsbehandle ansøgninger om miljøgodkendelse af staldbyggeri.

- Endnu har Miljøstyrelsen ikke formået at opgøre og offentliggøre tallene for hele 2008, men ved udgangen af november 2008 havde kommunerne blot truffet 721 afgørelser. Det betyder, at kommunerne, ikke har overholdt aftalen med miljøministeren. Hvad værre er, så er der næppe grund til at forvente, at det bliver bedre i 2009, siger afdelingschef Niels Nielsen, Dansk Byggeri.

Miljøminister Troels Lund Poulsen var ellers optimistisk, da aftalen med Kommunernes Landsforening blev indgået:
- Jeg er glad for aftalen med Kommunernes Landsforening om, at de inden nytår færdigbehandler mindst 1.200 sager. Der skal mere fart på sagsbehandlingen i alle kommuner. Det skylder vi de landmænd, der gerne vil i gang med at ændre deres ejendomme - og det skylder vi miljøet: Jo flere landbrug, der bliver godkendt efter husdyrlovens regler, jo bedre, sagde miljøministeren.

”fortsættes…”
Dansk Byggeri vil nu forfølge sagen, da byggeriet finder det utilfredsstillende, at kommunerne ikke evner at levere en myndighedsbehandling med acceptable sagsbehandlingstider.

- Vi er forundret over, at miljøministeren tilsyneladende accepterer, at byggevirksomheder må afskedige medarbejdere i takt med at ansøgningerne om miljøgodkendelser af staldbyggeri hober sig op i kommunerne, fordi miljøgodkendelserne udebliver fra kommunerne. Byggebranchen har kapaciteten til at løse byggeopgaverne for landbruget, men den langsomme myndighedsbehandling af ansøgningerne stiller sig hindrende i vejen, siger afdelingschef Niels Nielsen.

Dansk Byggeri har tilbudt at bidrage med erfaringer fra lignende problemer med byggesagsbehandlingen til en løsning af problemet med bunkerne af ubehandlede miljøansøgninger i kommunerne.
De tilbud har hverken Miljøstyrelsens embedsmænd eller ministeren ønsket at tage imod. I hver fald har ingen af dem endnu svaret på henvendelserne fra Dansk Byggeri eller formået kommunerne til at løse problemet. Dansk Byggeri henvendte sig første gang til Miljøstyrelsen om problemet helt tilbage i april 2008.

- Tallene fra Miljøstyrelsens egen statistik viser, at kommunerne langt fra er på vej til at løse problemet. Miljøministeren må derfor tage problemet mere alvorlig. Ministeren må straks sørge for, at kommunerne får gang i sagsbehandlingen og gerne med bistand fra private virksomheder, hvis det er det der skal til, slutter Niels Nielsen.

tøtte

Se landkortet over afgørelsesprocenten i de enkelte kommuner her…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Jeudan har to mia.kr. at købe ejendomme for

Jeudan har to mia.kr. at købe ejendomme for

De tre første måner af regnskabsåret gav Jeudan et før-skat resultat på 766 millioner kroner mod et tab på 306 millioner for samme periode sidste år

Kunsten er en del af Børsens identitet

Kunsten er en del af Børsens identitet

Det var dansk kulturarv, der blev flammernes bytte, da den legendariske Børsbygning brændte. Genopbygningen er i fuld gang, og nu skal udsmykningen af bygningen gentænkes

Trædirektør: Løs boligkrisen – uden at forværre klimakrisen

Trædirektør: Løs boligkrisen – uden at forværre klimakrisen

Jeg efterlyser politikere, der tør gå forrest. Der tør sige: “Vi vil have byggeri, der ikke bare overholder loven, men viser vejen frem”, siger Nordic Wood Industries' koncerndirektør, Holger C. Hansen

Ny underføring i Køge giver både lyst til at passere og at blive hængende

Ny underføring i Køge giver både lyst til at passere og at blive hængende

Forslaget til en ny underføring mellem by og havn i Køge fra Arkil kombinerer tryg og sikker trafik med mulighed for ophold og aktivitet – og bygger på principper om biodiversitet, genbrug og materialer med lang levetid