Hans Christian Andersen Arena Park i Høje Taastrup får samlet entreprisesum på godt én mia. kr.
06-10-2004
Hans Christian Andersen Arena Park i Høje Taastrup får samlet entreprisesum på godt én mia. kr.
Danmarks første multiarena får navnet Hans Christian Andersen Arena Park, og den kommer til at ligge i Høje Taastrup. Der bliver tale om et byggeri på 100.000 etagemeter med en samlet entreprisesum på godt én mia. kr.

De nærmere planer for det store projekt blev offentliggjort ved et pressemøde onsdag på rådhuset i Høje-Taastrup Kommune, hvor det samtidig kom frem, at det bliver den børsnoterede fodboldklub Brøndby IF, som kommer til at stå for driften af den nye multiarena. Klubben har hermed ændret strategisk fokus og vil ligesom ærkerivalerne fra FC København være mere end ´blot´ en fodboldklub.
Visionen for den nye multiarena er, at Danmark skal have en international arena til de store internationale idrætsbegivenheder og kultur- og koncertarrangementer, som Danmark i dag går glip af, fordi faciliteterne simpelthen ikke findes.
- Det danske idræts- og kulturliv skal have tilført fornyet vitalitet gennem de oplevelser og den interesse, begivenheder i mega-format vækker. Og Danmark skal på Europa-kortet som attraktivt investeringsmål, turistdestination og bosætningsområde, sagde initiativtagerne til multiarenaen på pressemødet.
Op til 15.000 tilskuere kan overvære arrangementer i multiarenaen, som dermed bliver Danmarks største indendørs stadion og scene. Arenaen er meget fleksibel og kan rumme begivenheder som internationale sportsstævner, store koncert- og operaopsætninger og sågar motor- og vandsport-begivenheder.
Hertil kommer, at arenaen kommer til at rumme en vifte af publikumsorienterede tilbud - eksempelvis biografer, hotel, fitnessklub, flere natklubber, bowlingcenter, restauranter og butikker.
Med det samlede anlægs store udbud af forskellige aktiviteter er det målet at skabe et egentligt oplevelsescenter for alle aldersgrupper.
Det er selskabet London & Copenhagen Leisure, der står for projektet.
-jhan
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning og Miljøsanering
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Lad os gøre det sammen
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
I de seneste år er reglerne om asbest i arbejdsmiljøet skærpet med blandt andet autorisationsordningen
I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
For at bane vej for flere almene boliger i højprisområder hæves maksimumsbeløbet med yderligere ti procent
Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige