UgensErhverv.dk

Grønne uddannelser fører til job

Uddannelser inden for landskabsarkitektur og bydesign giver goder muligheder på fremtidens jobmarked

03-02-2009




Hvad enten man vælger en kreativ uddannelse inden for landskabsarkitektur og bydesign eller en mere praktisk orienteret uddannelse inden for skovbrug, så er man godt rustet til fremtidens jobmarked. Det viser en analyse fra det amerikanske tidsskrift Fast Company.

Og vejen til flere af jobbene går gennem de uddannelser, som Skov & Landskab ved Københavns Universitet tilbyder, fremhæver studielederne på Skov & Landskab.

Klima, natur og miljø er nemlig områder, der kommer til at fylde godt op på den politiske dagsorden i de kommende år. Det medfører vækst inden for den grønne sektor, der kommer til at være involveret i alt fra produktion af energitræ til planlægning af sunde og rekreative bymiljøer. Samtidig er der et stigende ønske om, at både skove, landskaber og bymiljøer skal tilbyde flere oplevelser og alsidige muligheder for et aktivt fritidsliv.


”fortsættes…”Med en uddannelse inden for landskabsarkitektur og bydesign kan man være med til at planlægge morgendagens byer, der skal modstå klimaændringer og tilfredsstille borgernes ønsker om attraktive, varierede og bæredygtige byer.

Som byplanlægger er man med til at give nyt liv til nedslidte boligkvarterer og forvandle gamle industri- og havneområder til æstetiske og funktionelle bydele. Byplanlæggeren former nye byområder gennem design af byudviklingen, parker og andre grønne områder.

Uddannelser inden for skovbruget scorer også højt på Fast Companys liste. Skov- og naturtekniker er en af de uddannelser, som Skov & Landskab tilbyder. Som skov- og naturtekniker arbejder man med maskinskovning, som traditionel skovarbejder inden for produktionsskovbrug eller som træplejer.

En uddannelse som skov- og landskabsingeniør er en anden vej til de job, der beskæftiger sig med planlægning og forvaltning af skove, landskaber og natur.

Skov- og landskabsingeniører får arbejde som bl.a. landskabsplanlæggere, skoventreprenører, naturvejledere og skovfogeder. Dermed kan uddannelsen føre til beskæftigelse inden for flere af de områder, som Fast Company vurderer som centrale for fremtidens grønne job.

Hvis man ønsker at læse videre, kan man på to år efter en relevant bachelor-uddannelse blive forstkandidat. Det er en akademisk uddannelse inden for skov- og naturforvaltning, der kan føre til job i Skov- og Naturstyrelsen, inden for forskning og uddannelse eller som skovrider.

Åbent hus-arrangementer
I slutningen af februar holder uddannelsesstederne åbent hus. Her kan man møde studerende og studievejledere, der kan svare på spørgsmål om uddannelserne og som kan fortælle om livet som studerende.

Skovskolens uddannelser holder åbent hus torsdag den 26. februar på Skovskolen i Nødebo, Nødebovej 77A.

Bacheloruddannelserne holder åbent hus fredag den 27. februar på Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, på Thorvaldsensvej 40 på Frederiksberg.

tøtte

Læs mere her…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner