Svært at få godt miljø i store kontorbygninger af glas.
04-10-2004
De er imponerende i al deres transparente magt og vælde. Kontorbyggerierne af glas udstråler cool effektivitet med deres udstillede indmad af myreflittige jakkesæt og stramme nederdele, der storker ned ad gange og tæsker på tastaturer.
Men virkeligheden er en anden. Bag glasfacaderne griller kontorfolket med sammenknebne øjne for at tyde tegnene på de solsvedne skærme.
I det moderne storrumskontor kæmper man ofte en lang sej kamp for at skabe det rette klima, hvis form er blevet prioriteret over funktion, da bygningen blev designet.
- Som konsulenter oplever vi alt for ofte, at bygningernes indeklima slet ikke er kontrolleret, inden kontorfolket flytter ind. Og så er det ikke længere så sjovt at arbejde i en arkitektonisk perle. På grund af glasfacaderne bliver der hurtigt stegende hedt, og solstrålerne gør det svært at læse, hvad der står på computerskærmene. Det stiller krav til avancerede varme- og ventilationsanlæg og solafskærmning, siger indeklimakonsulent Torben Eggert fra Teknologisk Institut, der sætter fokus på problematikken i en konference 25. oktober.
Storrums-kontorerne har deres force i bedre kommunikation og samarbejde mellem medarbejderne, men indeklimaet lider og det fører til flere sygedage og økonomiske tab for virksomhederne.
- I dag sidder der alt fra 10 til 100 mennesker i et storrumskontor. Jo tættere man sidder, jo flere problemer er der. Danske undersøgelser har vist, at vores produktivitet falder og risikoen for at lave fejl stiger på et kontor med forkert temperatur og for meget støj, siger Torben Eggert.
- Det grundlæggende skal være i orden, for at vi mennesker kan fungere og yde vores bedste. Det er vigtigt, at temperaturen i rummet er 20-22 grader, for at vi kan arbejde optimalt. Det skaber irritation i hverdagen, hvis vi eksempelvis bliver generet af træk fra ventilationsanlæg og vinduer og kuldenedfald fra dårligt isolerede facader, forklarer Torben Eggert.
På konferencen vil man kunne høre om praktiske erfaringer med at få styr på indeklimaet i virksomhederne og som i visse tilfælde strækker sig over flere år.
- mir
Alt i isolering
Calsitherm indeklimaplade, der isolerer og fugtregulerer boligen
Tagdækkernes faldsikringssystem
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Læs juni 2023 udgaven her
Alt i små kraner og vakuumløftere
Olie-, benzin- og fedtudskillere i armeret beton af høj kvalitet.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning og Miljøsanering
Energieffektive luftbehandlings-løsninger. Ideelt og kontrolleret klima
Bestyrelsen i MT Højgaard Holding har med virkning fra i dag ansat Steffen Baungaard som ny administrerende direktør og koncernchef
Trods verserende retssag ved EU-Domstolen, SKAL Danmark indføre mindstelønsdirektivet, inden der er faldet dom i sagen
Arbejdstilsynet ved ifølge folketingsmedlem fra Enhedslisten, at byggearbejderne går i en potentiel kræftbombe. Men der gribes ikke tilstrækkeligt ind
Det tidligere medlem af EU-Parlamentet, Søren Søndergaard fra Enhedslisten, er ikke overrasket over, at Danmark - trods retssag ved EU-Domstolen - tvinges til at gennemføre Mindstelønsdirektivet