Projektet Fremtidens Nordiske Betonarkitektur giver et bud på, hvordan den nordiske betontradition kan udvikles i fremtiden
07-01-2009
I Norden har vi en meget anerkendt tradition inden for betonarkitektur. Store arkitekter som Sverre Fehn, Erik Gunnar Asplund, Jørn Utzon og mange andre har udfordret betonen via storslået arkitektur både i Norden og resten af verden.
På et tidspunkt i løbet af 1970´erne gik den interessante udvikling af betonens æstetiske muligheder imidlertid i stå, og betonen overgik til primært at blive anvendt som konstruktionsmateriale skjult bag andre facadematerialer.
Med projektet Fremtidens Nordiske Betonarkitektur sættes nu atter skub i udviklingen. Med baggrund i den nordiske betontradition vil projektet give et bud på, hvordan den nordiske betonarkitektur kan udvikle sig i fremtiden.
Det indebærer bl.a. anvendelse af avanceret robot- og betonteknologi, støbesand som formmateriale samt en sammensmeltning mellem arkitektur og kunstværker.
"fortsættes..."Et særligt fokusområde i projektet er at undersøge mulighederne for at anvende støbesand som formmateriale. Det giver nogle helt nye muligheder, både hvad angår nye former, overfladeudtryk og støbeformsprincipper.
Endvidere har støbesandet, modsat mange andre blokmaterialer, den fordel, at sandet kan nedbrydes og genanvendes til nye forme. Således anvendes støbesandet i dag i metalstøberier, hvor sandet komprimeres til blokke, som bliver presset sammen om en skabelon, der giver blokkene deres endelige geometri klar til metalstøbning.
Et indledende forsøg har vist potentialet for at anvende robotteknologi til at tilvirke støbeforme. En digital model blev indlæst i robotcellen på Teknologisk Institut og udfræset i en komprimeret blok af støbesand. Forsøget viste, at sandet var velegnet til fræsning og samtidig tilpas stærkt til, at fine detaljer ikke knækkede af.
Projektet, som er støttet af Nordisk Innovations Center, er et projektsamarbejde mellem Teknologisk Institut (projektleder), Lunds Universitet (SE), Swerea Swecast AB (SE), Giben Scandinavia A/S (DK), Universitetet for miljø- og biovitenskap – UMB (NO) og kunstneren Esben Klemann (DK). Projektet er af 2 års varighed og løber i perioden 2008-2009.
tøtte
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Lad os gøre det sammen
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Markedsleder inden for tagrender og tagplader
Find den varebil, der passer bedst til kravene inden for dit erhverv.
Magasinet udgives i sam-arbejde med VinduesIndustrien
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tagdækkernes faldsikringssystem
Alt inde for facebeklædning
På den omstridte byggeplads Vonsild Bakke er endnu et entreprenørfirma på vej mod konkurs - 3F har nemlig indgivet konkursbegæring mod Entreprise Nord
EDC Erhverv Poul Erik Bech skal stå for udbuddet på vegne af Køge Kommune, og mulighederne er mange med bl.a. hotel og konferencecenter som høj prioritet
Direktør oplyser til TV2 Østjylland at Campen Auktioner atter er under konkursbehandling. Det bekræftes af Statstidende.dk
Arkitektfirmaet AK83, med mere end 40 års erfaring og kontorer i Ishøj og Aalborg, skifter navn til Norrplan.