Arbejdsgiverne glæder sig ovre mere frihed, mens faglige organisationer frygter mindre kontrol.
06-02-2004
Arbejdsgiverne glæder sig ovre mere frihed, mens faglige organisationer frygter mindre kontrol.
Regeringens ny arbejdsmiljøreform får en meget delt modtagelse. Arbejdsgiverne glæder sig ovre mere frihed, mens faglige organisationer frygter mindre kontrol.
Hos Dansk Industri er der begejstring.
- Den nye arbejdsmiljøreform er udtryk for afgørende nytænkning af arbejdsmiljøpolitikken. Mere selvforvaltning hos virksomhederne betyder, at Arbejdstilsynet kan sætte kræfterne ind, hvor de gør mest gavn, siger underdirektør Frank Bill, DI, i en kommentar.
Og han fortsætter:
- Det er positivt, at forligspartierne har taget initiativ til en mere individuel behandling af virksomhederne. Den nye screening af alle virksomhederne sikrer, at Arbejdstilsynet kan tilpasse indsatsen til behovet på den enkelte virksomhed. I dag bestemmes arbejdsmiljøkravene ofte på baggrund af virksomhedens branchetilhørsforhold. Det virker urimeligt og fordyrende for virksomheder, der har gjort en stor indsats for arbejdsmiljøet, men som rubriceres i brancher, der traditionelt opfattes som problematiske, siger Frank Bill.
De faglige organisationer er ikke enige i den positive vurdering. Ifølge blandt andet Fagbladet/sid.dk er de endda meget kritiske overfor reformen.
De opponerer blandt andet mod, at det med den nye arbejdsmiljøreform ikke længere er en pligt for virksomhederne at være medlem af Bedriftssundhedstjenesten (BST).
Med det fjernes et vigtigt grundlag for at sikre arbejdsmiljøet og sikkerheden, mener de sikkerhedsrepræsentanter, Fagbladet/sid.dk har talt med.
- Det er den nære rådgivning, der risikerer at forsvinde. Med denne reform bliver vi rullet tilbage til et niveau fra før 80´erne, siger sikkerhedsrepræsentant fra rensningsanlægget Lynetten, Ole Søborg, til Fagbladet/sid.dk.
-ls.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Lad os gøre det sammen
Når toppen skal nåes
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tysk kvalitets siden 1860!
Læs september 2026 udgaven her
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Ifølge et svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) til Mathilde Hjort Bressum (V) vil regeringen efter nytår ikke længere støtte udfasningen af gasfyr til varmepumper