Billig – og lovlig – arbejdskraft

Der er stadig en del myter omkring begrebet udenlandsk arbejdskraft, konstaterer UAB Baltic Workforce

06-01-2009

I Polen, Østtyskland og De baltiske Lande, specielt Litauen, står arbejdshold klar til at påtage sig opgaver i Danmark til langt under den løn, danske arbejdere skal have - og det er helt lovligt.

- Man skal huske, at disse mennesker af egen fri vilje søger til Danmark, fordi de der vil kunne tjene langt mere end derhjemme, siger Daiva Kisuniene, direktør for UAB Baltic Workforce, der som en af de største udbydere af tjenesteydelser til danske virksomheder har lang tids erfaring med udstationering af udenlandsk arbejdskraft i Danmark.
Og arbejdsholdene står i bogstaveligste forstand klar og venter på ordre til afgang.

- Holdene sættes sammen, så de passer til den givne opgave, og et hold kan i princippet være i gang på en dansk arbejdsplads inden for et par uger, siger direktøren, der med base i Litauen også sørger for en advokatgaranteret kontrakt, indkvartering af arbejdsholdene, samt generel rådgivning om, hvordan man som dansk arbejdsgiver udnytter EU-lovgivningen bedst muligt - og undgår at skulle betale dansk skat af tjenesteydelserne.

”fortsættes…”Og hvordan er det så lige med reglerne på området.

- Entreprise er i sin oprindelse et fransk ord, der betyder opgave, forehavende, virksomhed eller beskæftigelse. På moderne dansk er ordet blevet synonymt med det at overlade en del af arbejdet i en virksomhed til andre - typisk lavtlønnede udlændinge fra Polen og Baltikum, siger Daiva Kisuniene

Han fremhæver, at der eksisterer en del myter omkring begrebet, som af mange stadig opfattes som beliggende i en gråzone. Og det er nok grunden til, at danske firmaer - trods muligheden for at spare betydeligt på lønudgifterne - stadig er tilbageholdende med at benytte sig af udenlandske firmaer til entreprisearbejde.


Bent O. Jeppesen er afdelingschef i Skat, hvor et af hans ansvarsområder er undersøgelse af sager om beskatning af udenlandsk arbejdskraft, som både omfatter arbejdsudleje og entrepriseaftaler. Han siger:
- Man skal på den ene side skelne mellem arbejdsudleje, som bedst kan betegnes som en art vikarvirksomhed, og entrepriseaftaler, som er aftaler om udførelse af en konkret tjenesteydelse.

- Et element, der er helt centralt, er instruktionsbeføjelsen. På almindeligt dansk betyder det, at den, der leder og fordeler arbejdet, ikke må være den samme, som har tegnet kontrakt om at få udført entreprisen. Så er det arbejdsudleje. Og så skal der som bekendt indbetales AM-bidrag og skat af arbejdsgiveren. Skatten udgør 30 pct. af lønnen, forklarer Bent O. Jeppesen.

En anden faktor, som man skal være opmærksom på, er, at den danske kontrahent ikke tæller timer. Han har nemlig intet at gøre med aflønningen af det - oftest udenlandske - personale, der er tale om.

- Ved en entrepriseaftale er det udførelsen af en nøje afgrænset opgave, man træffer aftale om. Der aftales typisk et tidsforløb, og opgaven defineres nærmere - gerne helt ud i detaljerne. For det betaler den danske kontrahent så et beløb.

Hvor mange timer, der medgår, er i princippet ligegyldigt for ham. Det er noget, det udenlandske selskab selv må regne på og holde regnskab med, siger Bent O. Jeppesen.

tøtte