UgensErhverv.dk

Betonstuk

Nedbrudte gipsornamenter renoveret i fiberbeton.

28-09-2004

Nedbrudte gipsornamenter renoveret i fiberbeton

Af Niels Nielsen

Ved byfornyelsen af fem ejendomme i Karré 27 på Frederiksberg var en af sideopgaverne facaderenoveringen af den statelige hjørneejendom ud mod Falkonér Allé.
De originale gipsornamenter omkring vinduer og ved tagfod er erstattet af nye afstøbninger i fiberbeton.

En af hver
Ejendommen på hjørnet af Folkvarsvej og Falkonér Allé skiller sig ud fra de øvrige i gaden ved de mange sirlige ornamenter omkring vinduer og tagfod. Dekorationer, der understreger bygningens højere status i byens hierarki og den fornemme placering i bybilledet ud til det trafikerede hovedstrøg på tværs af Frederiksberg.

Efter 100 år var mange af ornamenterne nedbrudte af vind, vejr og trafikforurening.
’Det er ikke holdbart i længden kun at udføre delvise reparationer på gamle gipsornamenter,’ fortæller stukkatørmester Paw Rubin fra firmaet Rubin Stuk & Søn, der har stået for udførelsen af facadens nye stukornamenter.

- Derfor er en af hver ornamentdel, som skulle erstattes, taget ned i så store stykker som muligt og repareret med gips og ler og har så været udgangspunkt for gummiforme, hvori det ønskede antal nye ornamenter er støbt.

Omkring 40% af facadens ornamenter er udskiftet i forbindelse med facaderenoveringen.

Plastificerende
De eksisterende ornamenter er lavet som stuk og støbt af en blanding af gips og mørtel. En løsning der i dag ikke vurderes holdbar.

- De nye ornamenter er udført i fiberbeton, fortæller Paw Rubin.
- En blanding med tre dele bakkegrus, én del hvid cement og én del løse glasfibre. Til betonen er yderligere tilsat en plastificerende væske, så ornamenterne ikke suger vand.

Med fiberbetonen er det muligt at støbe ornamenter ned til en tykkelse på 1,5 cm.
De nye ornamenter er fastgjort til murværket med rustfri skruer og har fået en afsluttende behandling med åndbar plastikmaling.



De nyrenoverede ornamenter udgør et mylder af skygger og lys omkring vinduer og ved tagfod, der giver en levende kontrast til de lukkede murflader. – Foto: Tom Bartho.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

ID-kort gør det sværere at snyde med asbest

ID-kort gør det sværere at snyde med asbest

I de seneste år er reglerne om asbest i arbejdsmiljøet skærpet med blandt andet autorisationsordningen

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting

Større tilskud til almene boliger i Storkøbenhavn

Større tilskud til almene boliger i Storkøbenhavn

For at bane vej for flere almene boliger i højprisområder hæves maksimumsbeløbet med yderligere ti procent

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige