UgensErhverv.dk
To vindere på Langelinie-spidsenATP Ejendomme står bag det store byggeri på Langel

To vindere på Langelinie-spidsen

Det store kontorbyggeri omfatter 15.000 kvm og skal rumme ca. 500 medarbejdere

18-12-2008

Det er udpeget hele to vindere i ATP Ejendommes arkitektkonkurrence om et nyt kontordomicil i pakhusstil på Langelinie Allé.
Den ene er de danske arkitekter Lundgaard & Tranberg i samarbejde med COWI, mens den anden blev de tyske Sauerbruch Hutton i samarbejde med Grontmij/Carl Bro.

Det store kontorbyggeri omfatter 15.000 kvadratmeter og skal rumme ca. 500 medarbejdere. Samtidig skal der etableres en fuld parkeringskælder under bygningen.

Dommerkomitéen har vurderet, at de to vindere på hver sin vis giver meget interessante og spændende bud på, hvordan et moderne kontordomicil skal se ud. Samtidig har begge forslag meget fornemt vist, hvordan bæredygtighed og arkitektur med succes kan gå hånd i hånd.

”fortsættes…”

Fagdommer, Kolja Nielsen, administrerende direktør & partner fra arkitektfirmaet CEBRA, siger:
- Det har været en fantastisk spændende bedømmelse, hvor alle fem deltagere har vist os arkitekturens mangfoldighed, når den kombineres med bæredygtighed. Der er ingen tvivl om, at det er de to mest interessante og innovative projekter, der har vundet, og jeg er sikker på, at begge vil være et besøg værd på Langelinie.

Sauerbruch Huttons forslag er en spændende nyfortolkning af mødet mellem et pakhus og det moderne kontorhus, og det er det forslag i konkurrencen, der mest overbevisende lader bæredygtige tiltag og teknologier forme arkitekturen. Særlig interessant er det, at arkitekterne argumenterer for muligheden af, at bygningen kan blive et såkaldt 0-energihus med 0-emission af CO2.

Lundgaard & Tranberg har lavet et forslag, der fremstår som en stærk og udtryksfuld bygning. I kraft af sin størrelse, sit materialevalg og monolitiske bygningsudtryk føjer den sig sikkert til rækken af pakhusinspirerede teglbygninger langs vestkajen på Langelinie. Ved en personlig tolkning af vinduestemaet i teglfacaden varsler de en øget opmærksomhed på nogle af de temaer, som hører til en bæredygtig arkitektur.

For ATP Ejendomme spiller bæredygtighed en vigtig rolle i forbindelse med det kommende byggeri

- Det glæder mig at se to meget spændende og meget forskellige fortolkninger af det klassiske pakhustema. Forslagene lever samtidig i høj grad op til de strenge krav om miljø og bæredygtighed, som ATP Ejendomme har stor fokus på. Ikke blot for det færdige kontordomicil, men også i byggeprocessen. Jeg ser frem til en realisering af et af vinderprojekterne, siger direktør i ATP Ejendomme, Michael Nielsen.

Bygherren ATP Ejendomme indleder nu drøftelser med de to vindende arkitektfirmaer for at afklare en række funktionelle og tekniske krav til byggeriet. Derefter beslutter ATP Ejendomme hvilket af de vindende forslag, der skal bygges.

Fakta om vinderne

Sauerbruch Hutton er kendt for sine bæredygtige løsninger, der er inspireret af og skræddersyet til det sted, hvor der skal bygges. De har blandt andet tegnet Miljøministeriet i Dessau i Tyskland, der har vundet talrige priser. De involverer gerne udvalgte eksperter i alle dele af processen for at opnå det bedste resultat. Sauerbruch Hutton har modtaget adskillige nationale og internationale priser.

Lundgaard & Tranberg er på det seneste kendt for Det Kgl. Teater nye Skuespilhus og for Tietgenkollegiet. De er kendt for sin nyskabende, originale arkitektur, og for evnen til samarbejde og ledelse i forbindelse med realisering af byggeri. Tegnestuens arbejder har ligeledes vundet adskillige nationale og internationale priser.


tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger