I det lange løb er et murstenshus en bedre investering, har svenske White arkitekter AB analyseret sig frem til.
17-12-2008
Et murstenshus er dyrere at opføre end et træhus, men der er mindre vedligehold. Mursten er modstandsdygtige overfor vejr og vind, og efter 50 år har meromkostningen tjent sig hjem.
Det fremgår af en rapport fra en af træhusenes højborge. En af Sveriges største arkitekt- og rådgivningsvirksomheder, White arkitekter AB, har regnet på udgifterne til vedligeholdelse af træhuse i det sydlige Sverige. Der er klimaet fugtigt med større risiko for råd og udtørring end i nord.
Et fuldmuret hus, som består af murede for- og bagvægge, koster ifølge undersøgelsen 20 pct. mere at opføre pr. kvadratmeter mur. Det svarer til mindre end 5 % ekstra i totale byggeomkostninger for et enfamiliehus, og denne merudgift tjener sig ind over årene. Dels er restværdien på et murstenshus generelt højere, dels er udgifterne til vedligeholdelse af træhuse betydelige. Det tæller også med i totalregnskabet, at et murstenshus har en levetid på mere end 100 år, mens et træhus ligger på ca. 40 år.
Fortsættes ...Undersøgelsen har sendt julehumøret op med et par grader hos Kalk- og Teglværksforeningen. Her mener man, at rapporten kan overføres direkte til danske forhold, fordi vi har samme klimatiske forhold og forholdsmæssigt samme byggeudgifter som i det sydsvenske.
- Mange bygger træhuse, fordi de tror det er billigere. Men undersøgelsen viser, at det forholder sig anderledes, når man tager vedligeholdelsen og levetiden med i betragtning, siger direktør Tommy Bisgaard Kalk- og Teglværksforeningen.
Murstenenes brancheforening påpeger, at rapporten endda ikke har indregnet faktorer som færre varme/kølingsudgifter i et murstenshus i kraft af de tunge vægkonstruktioner og et godt miljøregnskab ved eventuel bortskaffelse.
Tommy Bisgaard mener, at svenskerne nu er ved at få øjnene op for murstenshusene blandt andet på grund af et varmere klima. Det har sendt gennemsnitstemperaturen i Sverige op med over en grad over de sidste 15 år, mens der falder 10 pct. mere regn og sne.
- Når den permanente frost forsvinder, udsættes det traditionelle røde svenske træhus faktisk for mere fugt end et tilsvarende dansk hus, fordi sneen bliver tung og våd og falder i større mængder end i Danmark. Man vil således også i Syd- og Mellemsverige få mange dage som i Danmark med frost om natten og tø i dagtimerne. Dette er ret ødelæggende og nedbrydende for mange byggematerialer, siger Tommy Bisgaard.
- mir
Læs marts 2026 udgaven her
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tysk kvalitets siden 1860!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.
Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger