UgensErhverv.dk

Glødepæren svær at erstatte

Problem at udfase glødepæren før der findes tilstrækkeligt med gode alternativer, siger direktør Kenneth Munck, Dansk Center for Lys

10-12-2008

I løbet af ganske få år vil en lys idé ikke længere være forbundet med glødepæren. Den fjernes helt fra hylderne i 2012.

EU kommissionen besluttede den 8. december at udfase glødepæren. Allerede fra september 2009 vil det ikke være muligt at købe glødepærer på 100W og derover i hele EU. Glødepærerne udfases gradvist, så 40W og 25W glødepærer udfases i 2012.

- Heldigvis har lyskildeproducenterne 2-3 år til at finde alternativer til glødepærerne, som kan levere den bedste farvegengivelse, men i Danmark har vi stået ret alene om at holde fast i glødepæren til de anvendelser, hvor der er behov for den bedste farvegengivelse, siger direktør Kenneth Munck, Dansk Center for Lys.

”fortsættes…”Tilbage bliver de nye halogenglødepærer, der ligner glødepæren og har både glaskolbe og E27 sokkel. De bedste af dem, der lever op til energiklasse C, forbliver på markedet indtil 2016.

- Det er et problem, at man udfaser, før der findes tilstrækkeligt med gode alternativer. Endnu er lysdioderne langt fra et udviklingsstadium, hvor de kvalitetsmæssigt kan matche glødepærerne, siger Kenneth Munck.


EU kommissionen havde lagt op til 3 udfasningsmodeller. Dansk Center for Lys havde håbet på, at man ville vente med at udfase glødepærerne, til vi havde tilstrækkeligt med alternativer på markedet fra flere forskellige leverandører, end det er tilfældet i dag.


Den naturlige årsag til ønsket om at udfase glødepæren er, at glødepæren er den mest ineffektive lyskilde, vi har. Til gengæld er den billig i indkøb, let at udskifte og har den bedste farvegengivelse.


Dansk Center for Lys anbefaler, at man anvender sparepærer eller lysstofrør de steder, hvor der ikke er behov for den bedste farvegengivelse, og at man anvender glødepærer, halogenpærer eller lysstofrør med den bedste farvegengivelse der, hvor farvegengivelsen er vigtig. Det er eksempelvis i køkkenet eller på badeværelset.
- Det er vigtigt at vælge lyskilder med den bedste farvegengivelse, hvor eksempelvis maden skal se indbydende ud, siger Kenneth Munck.

Der er installeret 3,5 mia. glødepærer i EU og med udfasningen venter EU kommissionen en reduktion i elforbruget til belysning på 30 pct..


Brug af lysdioder inden for belysningsområdet har været undervejs i 4-5 år. I den periode har de udviklet sig kraftigt, men de er endnu ikke helt klar til anvendelse overalt i boligen.


Der findes allerede mange lysdiodeprodukter på markedet, som direkte kan erstatte både gløde- og halogenpærer, men det anbefales, at man er forsigtig og ser grundigt efter, hvordan de lyser, inden man foretager større investeringer i LED. Der findes gode produkter på markedet, men i den billige ende er de endnu for kolde og har for dårlige farveegenskaber til, at de kan anvendes i boligen.

Desuden er det ikke alle lamper, der kan bruge LED på grund af varmeforholdene. Lysdioder er følsomme overfor varme. Hvis varmen ikke kan ledes væk, reduceres levetiden drastisk, og så forsvinder en del af miljøgevinsten.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • VinduesPladsen

    VinduesPladsen

    Vinduer, døre, trapper og kviste

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • Mul10 ProSafe

    Mul10 ProSafe

    Tagdækkernes faldsikringssystem

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • FlotteGulve.dk a/s

    FlotteGulve.dk a/s

    Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger