UgensErhverv.dk

Bygge-omsætningen falder kraftigt

I oktober var det indenlandske salg i bygge- og anlægsvirksomheder 5,5 procent lavere end i oktober sidste år.

05-12-2008

De dårlige tider for byggebranchen kan aflæses ret kontant i salgstallene for oktober. Bygge- og anlægsbranchen solgte for 20,6 mia kr. på det danske hjemmemarked i oktober. Målt i faste priser er det 1,2 mia. kr. lavere end i oktober 2007. Det er en nedgang på 5,5 procent.

- De dårlige tider har på alle områder bidt sig fast i byggebranchen. Efter at salget oversteg forventningerne i september måned, er vi nu klart der, hvor vi må konstatere, at det indenlandske salg har en stærkt vigende tendens, fortæller økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

- Sammenligner man det indenlandske salg i de seneste tre måneder med det tilsvarende salg i 2007, er det endnu tydelige, at vi har at gøre med en tendens, idet salget i år er hele 2,1 mia. kr. lavere end sidste år. Det svarer til et fald på 3,3 procent.

Fortsættes ...Mere offentligt byggeri
Dansk Byggeri slår derfor fast, at vi står midt i en alvorlig afmatning. Salget falder, ordrebøgerne er tomme og ledigheden er stigende. Der er således kapacitet i bygge- og anlægsbranchen, som den offentlige sektor ifølge Dansk Byggeri bør udnytte til blandt andet at få indhentet vedligeholdelses-efterslæbet

- Om få år vil den demografiske udvikling formentlig medføre, at der igen kommer pres på arbejdsmarkedet. Så nedgangen i byggeriet er en åbenlys mulighed for kommunerne til at indhente det forsømte, slutter Andreas Fernstrøm.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger