Kalundborg moderniserer skoler og børnehaver for 20 mio. kr. Energibesparelser betaler investeringen
04-12-2008
Garanterede energibesparelser betaler modernisering af ni kommunale bygninger i Kalundborg Samtidig spares miljøet for CO2-belastning. Det sker gennem et samarbejde mellem kommunen og et privat firma i en såkaldt ESCO- model.
Flere hundrede skoleelever, lærere og børnehavebørn i Kalundborg kan således se frem til at få et bedre indeklima. Kommunen har indgået et partnerskab med det private energifirma TAC A/S om at lade garanterede besparelser på el og varme finansiere renovering af tekniske installationer, isolerings- og indeklimaforhold i ni kommunale bygninger.
Samlet set drejer det sig om ca. 30.000 kvm. Projektet starter inden jul og i første omgang drejer det sig om to folkeskoler, en skolefritidsordning, en børnehave og en idrætshal. Senere følger yderligere fire kommunale bygninger.
”fortsættes…”
Formålet med projektet er:
- Modernisering af nedslid af tekniske anlæg
- Forbedret indeklima og komfort
- Energi- og driftsbesparelser
Kalundborg Kommune vedtog for tre år siden at indgå energisamarbejdet med TAC. Efter planen skulle projektet have været gennemført tidligere, men kommunalreformen og derpå det kommunale anlægsstop betød, at projektet først kan gå i gang nu. Johan Ib Hansen, der er chef for vej, park og ejendom, anslår energibesparelsen til et sted mellem 20 og 30 .pct.
Investering i energibesparelser er ikke noget nyt. Det nye er, at et renoveringsprojekt betales af energibesparelser. Denne "Energy Solutions-model" er udviklet af firmaet TAC, som er et "Energy Service Company" (ESCO). Modellen har allerede dokumenteret sin værdi i en række offentlige projekter i Sverige. Og nu er danske kommuner også begyndt at vise interesse for ESCO-modellen.
Klima- og energiminister Connie Hedegaard har tidligere udtalt sig rosende om ESCO-modellen ved bl.a. at sige:
- Der er en tendens til, at nogle kommuner siger, at det koster penge at renovere. Men det gør det ikke, hvis man tænker driftsbesparelsen med ind i det.
Ministeren håber derfor, at flere kommuner vil tage idéen op.
Forretningsudvikler Morten Dahl, TAC A/S, oplyser, at flere danske kommuner er interesserede i ESCO-modellen. Middelfart Kommune er allerede i gang, og blandt andre Gribskov Kommune er på overvejelsesstadiet.
TAC A/S
TAC A/S arbejder med indeklima, sikring og energioptimering via åbne integrerede it-systemer. Desuden er TAC et ESCO (Energy Services Company) og indgår som en del af Schneider Electric i det internationale "Clinton Climate Initiative" - et initiativ der har til formål at reducere energiforbrug og udslip af drivhusgasser.
Ved udnyttelse af avanceret teknologi skaber TAC merværdi på områderne indeklima, sikring og energiforbrug til gavn for slutbrugere og ejendomsejere. TAC har over 80 års erfaring med bygningsautomatik og sikring.
På verdensplan råder TAC over mere end 8.000 medarbejdere og har partnere og afdelinger i 80 lande. TAC´s moderselskab, Schneider Electric, er verdens førende specialist inden for energistyring. Schneider Electric opererer i 113 lande og beskæftiger globalt 120.000 medarbejdere. I Danmark beskæftiger TAC omkring 275 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Herlev samt regionskontorer i Odense og Århus.
tøtte
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Fra Typehus til Drømme Villa
Tagdækkernes faldsikringssystem
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.
Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger