UgensErhverv.dk
Liftkontrol øger sikkerhedenI 25 meters højde er det utroligt vigtigt, at kunn

Liftkontrol øger sikkerheden

Frivillig kontrolordning sikrer, at udstyret er i orden når der arbejdes i højden

04-12-2008

Danske håndværkere kan med ro i både krop og sjæl forlade jorden, når de skal udføre deres arbejde i de højere luftlag. Siden Liftkontrolordningen blev indført i 1999, er antallet af alvorlige arbejdsulykker med selvkørende personlifte i Danmark således faldet.

Liftkontrolordningen blev indført for at højne kvaliteten af personlifte med henblik på at begrænse arbejdsulykker i Danmark mest muligt.


- Vi er godt tilfredse med Liftkontrol, som har skabt større sikkerhed for de håndværkere, der benytter personliftene, siger Søren Rosenkrands, formand for Liftgruppen under Materielsektionen, Dansk Byggeri.

”fortsættes…"Liftkontrolordningen er frivillig, og det er derfor op til den enkelte liftudlejer og liftejer, om de vil være med. Det har langt størstedelen dog valgt, og på nuværende tidspunkt er 10.000 ud af ca. 12.000 personlifte i Danmark med i ordningen, og flere lifte kommer hele tiden til.

- Det glæder os, at der er så mange tilmeldt ordningen, for det betyder, at virkelig mange lifte bliver tjekket og vi kan begrænse de materielle fejl mest muligt og derved skabe større sikkerhed for brugerne af liftene, forklarer André Bakke, chefkonsulent i Dansk Byggeri.


I 25 meters højde er det utroligt vigtigt, at personliftens sikkerhedssystem reagerer med det samme, og at sikkerhedsline, låge og rækværk er i perfekt stand. Ellers er der langt at falde. Derfor er det altafgørende, at det lovpligtige årseftersyn bliver udført af et sagkyndigt værksted, som har stor ekspertise i reparation og vedligehold af lifte.

Teknologisk Institut besøger jævnligt, og mindst én gang om året, hvert af de 63 værksteder, der er tilmeldt ordningen, men foretager også stikprøver af de lifte, som har gennemgået årseftersyn, ude på byggepladserne. Det skal sikre, at lovpligtige eftersyn på personlifte bliver udført ordentligt og efterlever de sikkerhedsmæssige krav fra liftfabrikanterne og Arbejdstilsynet.


Ved sådan et eftersyn gennemgås alle sikkerheds relaterede dele, og man foretager en belastningsprøve på liften for at teste stabilitet og sikkerhedsudstyr.


I branchen er der generelt stor tilfredshed med ordningen, både fra liftudlejernes side og de håndværkere, der benytter personliftene. For håndværkerne er fordelene klare – de kan føle sig mere trygge, når de arbejder i højden, fordi der er styr på sikkerheden. Liftudlejerne er ligeledes positive over for tiltaget, idet medlemskab af Liftkontrol signalerer at god sikkerhed tages alvorligt og øger hermed troværdigheden i et stærkt konkurrencepræget marked.


Desuden påvirker ulykker med personlifte udlejerne, fordi virksomheden og branchen generelt får et kedeligt ry. Det kan resultere i, at folk fravælger liften til fordel for stillads eller stiger, hvilket er ærgerligt, da liften som udgangspunkt er et godt og sikkert arbejdsredskab, og ofte mere effektivt i bygge- og renoveringsarbejde.


Teknologisk Institut, som fører løbende kontrol med de personlifte og værksteder, der er tilmeldt ordningen, mærker også en klar forbedring i forhold til antallet af fejl på værkstederne efter ordningens indførsel. Næste år kan alle i byggebranchen se tilbage på 10 år med større sikkerhed i luften.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger