Transparens som misforstået arkitektur

Mange glasfacadesystemer formår ikke udnytte lysets naturlige kvaliteter, fastlår professor Jan Søndergaard

04-12-2008

- En umådeholden og kritikløs brug af standardiserede glasfacadesystemer
har bidraget til, at mange boliger og arbejdspladser i nyere tid opleves trøstesløse uden sammenhæng med det omgivne, kedsommelige såvel i facadeudtrykket som i lys-oplevelserne i de bagvedliggende rum.


Det fastslår Jan Søndergaard,professor, arkitekt maa, partner i KHR arkitekter og studieleder på Kunstakademiets Arkitektskole i tidskriftet Transparens, som udgives af Glasindustrien.

- Det er ikke glasmaterialets skyld, men en undertiden kritikløs accept af facadeudformninger, som fratager os evnen til at sanse nye muligheder i forholdet mellem ude og inde, fremhæver Jan Søndergaard.

”fortsættes…”

- Vi skal bestræbe os på at have vores sjæl med i udformningen, hvilket forudsætter fornyende fordomsfri syn på optimering og fleksibilitet, som de nuværende standardiserede facadesystemer ikke giver.


Forretnings- og effektivitetsmæssigt er der selvfølgelig god mening i at udvikle systemer - også til facader - og der er ikke noget i vejen med at optimere byggeriet. Tvært imod. Men vi gør os selv og ikke mindst byggeriets brugere en bjørnetjeneste, hvis optimering handler om gentagelse og ensretning.


Der må nu være bygget boliger og kontorer nok til, at vi kan reagere på den kritikløse brug af glasmaterialets gode egenskaber til facadeløsninger udformet som ufleksible standarder, der ikke formår at respektere og udnytte lysets naturlige kvaliteter, fastslår Jan Søndergaard i Glasindustriens tidsskrift Transparens.

tøtte